15 millioner euro for en tom lejlighed: Hamborg betaler for Scholz' sikkerhed!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Olaf Scholz' ubrugte lejlighed i Altona har været bevogtet for millioner siden 2018. Kritikken af ​​de høje omkostninger vokser.

Olaf Scholz' ungenutzte Wohnung in Altona wird seit 2018 millionenschwer bewacht. Kritik an den hohen Kosten wächst.
Olaf Scholz' ubrugte lejlighed i Altona har været bevogtet for millioner siden 2018. Kritikken af ​​de høje omkostninger vokser.

15 millioner euro for en tom lejlighed: Hamborg betaler for Scholz' sikkerhed!

Olaf Scholz, den tidligere kansler, har boet i Potsdam siden 2018, men hans lejlighed i Hamborg forbliver ubrugt og bevogtet af politiet døgnet rundt. Denne bevogtning medfører en betydelig omkostningsbyrde, som anslås at have beløbet sig til op til 15 millioner euro siden Scholz' flytning. Alene i 2024 blev over 28.000 polititimer brugt på sikkerhedsforanstaltninger; i det foregående år var der endda mere end 29.000 timer. Overvågning af lejligheden koster omkring to millioner euro årligt, og siden 2022 har byen Hamborg alene båret denne økonomiske byrde, fordi den føderale regering har trukket sig fra finansieringen. Dette rapporterer nyhedstid.

Kritikken af ​​disse høje omkostninger bliver stadig højere. Talere som Thomas Jungfer, delstatsformanden for det tyske politiforbund i Hamborg, kræver, at de økonomiske udgifter skal faktureres forbundsregeringen. Sascha Mummenhoff fra Hamborgs skatteyderforening udtrykker også bekymring og taler om den uforholdsmæssige brug af skatteydernes penge. Han ser den konstante overvågning som et symbol på et større problem: mangel på gennemsigtighed og proportionalitet i brugen af ​​offentlige midler. Denne bekymrende information blev leveret af n-tv afhentet.

Kritik af vagten

Byens embedsmænd må spørge sig selv, om tiltagene faktisk stadig er forsvarlige. Scholz' kontor hævder, at lejligheden bliver brugt jævnligt. Det er dog stadig uklart, om han planlægger grundlæggende at opgive dette andet hjem. Spørgsmålet rejser sig om, hvor fornuftigt så høje udgifter er for et overvejende tomt boligareal. For mange mennesker kan det virke unødvendigt at bevogte sit hjem, især når man tænker på de høje sikkerhedsomkostninger.

Et andet interessant aspekt af sikkerhedspolitikken i Tyskland er, at den føderale forfatningsdomstol har afgjort, at arrangører af profitbegivenheder, der potentielt kan være voldelige, skal betale for omkostningerne til politiets sikkerhed. Det gælder ikke kun fodbold, men kan også være relevant ved store offentlige arrangementer som koncerter eller Oktoberfest. Dette eksempel introducerer diskussionen om offentlige midler og rejser spørgsmålet om, hvor langt statens ansvar rækker i tilstrækkelig kommerciel forstand, som i rapporterne vedr. Daily Mirror forklaret.

Overordnet set er situationen omkring Olaf Scholz' tomme lejlighed mere end blot en omkostningspost. Den fremhæver udfordringerne og de voksende spændinger i omgangen med offentlige midler samt kravene til offentlig sikkerhed. Presset på politikerne ser ud til at vokse for at revurdere proportionaliteten og ansvarsfølelsen i udgiftsplanlægningen.