Alarmstemning i Mecklenburg-Vorpommern: Kommuner kæmper med et underskud på milliarder!

Alarmstemning i Mecklenburg-Vorpommern: Kommuner kæmper med et underskud på milliarder!

I Mecklenburg-Vorpommern overskygger kontante pengekasser det kommunale økonomiske landskab. Som NDR rapporterer, oplever kommunerne et alvorligt millionunderskud, som i stigende grad bliver en central udfordring. Lave skatteindtægter, resultaterne af den seneste folketælling og stigende omkostninger har ført til en alarmerende tendens: Efter otte år med overskud gik de lokale budgetter for første gang i underskud i 2023, hvor underskuddet steg til forbløffende 280 millioner euro i 2024.

Thomas Beyer, formand for Sammenslutningen af ​​Byer og Kommuner, slår alarm og opfordrer indtrængende til samtaler med delstatsregeringen. Den nuværende økonomiske situation beskrives som prekær. Det ser ud til, at det kniber med pengene, hvilket betyder, at adskillige byggeprojekter må stilles i bero, og de lokale myndigheder begynder at skære ned på de frivillige ydelser.

Stigende omkostninger og faldende tildelinger

Årsagerne til denne bekymrende økonomiske situation er mange. Stigende personaleudgifter og højere sociale ydelser belaster kassen yderligere, mens indkomsten falder. Den seneste folketælling afslørede også betydeligt lavere befolkningstal, hvilket har resulteret i lavere bevillinger. Nøgletildelinger fra staten forventes at falde med en tredjedel - fra 1.019 euro per indbygger i 2024 til blot 756 euro i 2025.

For at kaste lidt lys over dette skal du overveje, at den gennemsnitlige tildeling pr. borger i Tyskland er 520 euro. I Lüchow-Dannenberg-distriktet får kommunerne endda den højeste tildeling på 916 euro pr. Disse midler er afgørende for den generelle finansiering af administrative budgetudgifter, mens de kommunale indtægter hovedsageligt kommer fra lokale afgifter og skatter.

Fællesskabers rettigheder og retssager

Nogle kommuner har allerede ført sag mod de nedsatte tilskud på grund af folketællingen. Der er tale om en proces i flere faser, hvor kommunerne skal justere deres økonomi. De løbende udgifter til de gratis daginstitutioner, som intet har kostet forældrene siden 2020, beløber sig til omkring en milliard euro årligt for stat og kommuner.

Grevesmühlens borgmester Lars Prahler opfordrer også til at mindske bureaukratiet og går ind for at indføre et gebyr på 50 euro per daginstitution eller efterskoleplads. Disse tiltag kan være med til at få styr på de stigende omkostninger, men debatten om de økonomiske rammer er langt fra slut.

Den "investeringsbooster", der er blevet lovet, skaber også diskussion, da man frygter, at den kan skabe nye skattehuller. Kommunerne står derfor over for en vanskelig opgave: balancegangen mellem nødvendige investeringer og overholdelse af et anstrengt budget.

Den dramatiske økonomiske situation i Mecklenburg-Vorpommern viser endnu en gang, hvor vigtig en balanceret budgetstyring er for kommunerne. Dette gør det klart, at "der sker noget" for regionens fremtid, og delstatsregeringen er nu forpligtet til at være kreativ for at vende tingene.