Schweiz presser på for fred: Armeniernes tilbagevenden i Nagorno-Karabakh kræves!

Schweiz presser på for fred: Armeniernes tilbagevenden i Nagorno-Karabakh kræves!

Som et væsentligt skridt i retning af at løse den langvarige konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan blev en fredsaftale indledt i Det Hvide Hus i dag underskrevet. Christian Solidarity International (CSI) var tilfreds med disse fremskridt og opfordrer nu til implementering af det schweiziske fredsinitiativ for Nagorno-Karabakh-regionen. Aftalen blev underskrevet af Armeniens premierminister Nikol Pashinyan og Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev og markerer et vendepunkt i de to landes anstrengte forhold. CSI hilser denne aftale, som er blevet til som et resultat af en intensiv diplomatisk indsats i regi af den amerikanske præsident Donald Trump, meget velkommen. Dr. John Eibner, præsident for CSI, lykønskede Trump med hans mæglingssucces.

Over 120.000 fordrevne armeniere venter på at vende tilbage til deres hjemland, og det schweiziske initiativ opfordrer til, at denne tilbagevenden skal være en integreret del af en stabil fredsplan. Samtidig har det schweiziske parlament givet regeringen mandat til at organisere et fredsforum mellem Aserbajdsjan og repræsentanter for befolkningen i Nagorno-Karabakh. Medformændene for det schweiziske fredsinitiativ, Stefan Müller-Altermatt og Erich Vontobel, understregede, at varig fred ikke kan opnås uden armeniernes tilbagevenden.

Baggrunden for fredsprocessen

Mødet i Det Hvide Hus, hvor fredsaftalen blev underskrevet, samlede ikke kun de to statsoverhoveder, men også et væsentligt strategisk skridt hen imod skabelsen af ​​en ny handelsrute, "Trump-ruten for international fred og velstand" (TRIPP). Denne rute er beregnet til at give Aserbajdsjan adgang til sin Nakhichevan-eksklave gennem armensk territorium, og de første forhandlinger om dette forventes at begynde i næste uge. Trump kaldte dette øjeblik for et historisk skridt og understregede, at de "endelig havde sluttet fred."

Aliyev kaldte dagen for et skridt mod "evig fred i Kaukasus", mens Pashinyan kaldte aftalen for en "betydelig milepæl." Disse forklaringer står i kontrast til de spændinger, der stadig hersker. På trods af aftalen er der stadig ingen endelig fredsaftale mellem de to lande, og Armeniens indenrigspolitiske situation er fortsat anspændt. Pashinyan er kontroversiel, og Aserbajdsjan fortsætter sit pres på Jerevan, herunder krav om forfatningsændringer.

Regionale svar og udfordringer

Konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan har historiske rødder, der går tilbage til Sovjetunionens sammenbrud. Nagorno-Karabakh, som hører til Aserbajdsjan i henhold til international lov, var kontrolleret af etniske armeniere indtil efteråret 2023. Efter Aserbajdsjans generobrede det, flygtede over 100.000 mennesker fra regionen. Aserbajdsjan kan stole på militær overlegenhed og støtte fra olie- og gaseksport samt fra Türkiye og Rusland.

Udsigten til den nye korridorrute har længe været kontroversiel, men den nye aftale har til formål at fremme konfliktfri handel i regionen. Dette skridt ses også som et forsøg fra USA på at konsolidere sin geopolitiske indflydelse, mens Rusland, Armeniens tidligere beskyttende magt, ser aftalen som et strategisk nederlag. Iran rejser bekymringer om mulige territoriale konsekvenser. Gidseltagning er stadig et andet stort problem, da flere dusin armenske fanger forbliver fængslet i Aserbajdsjan.

Sammenfattende er det stadig at se, hvordan den politiske udvikling i de kommende uger og måneder vil påvirke freden i regionen. Med et klart fokus på tilbagevendensprocessen for fordrevne armeniere og fredens stabilitet, er der stadig meget at gøre. Som CSI understreger, kan stabil fred og positiv udvikling kun opnås, hvis der tages konkrete skridt.

Yderligere detaljer om dette emne kan findes i rapporterne fra Presseportal og SRF.