Schweiz lancerer fredsinitiativ for tilbagevenden af ​​Karabakh-armeniere

Schweiz lancerer fredsinitiativ for tilbagevenden af ​​Karabakh-armeniere

Hvad sker der i det sydlige Kaukasus? Dette spørgsmål berører i øjeblikket ikke kun politik og diplomati, men også adskillige mennesker, der er flygtet fra regionen og gerne vil vende tilbage. Der er i øjeblikket bestræbelser i Schweiz på at oprette et fredsforum for Nagorno-Karabakh-armeniere, der er fordrevet af Aserbajdsjan. Dette blev initieret af forskellige schweiziske parlamentarikere, og støtten til initiativet vokser, som presseportal.ch rapporterer.

Nationalråd Erich Vontobel (EDU, ZH) har opfordret den føderale regering til at tage en mere aktiv rolle i at skabe et internationalt fredsforum. Målet: at fremme en åben dialog mellem Aserbajdsjan og repræsentanterne for de omkring 100.000 fordrevne Karabakh-armeniere. I denne sammenhæng advarede Vontobel om, at Schweiz som depositarstat for Genève-konventionerne ikke kunne stå passivt. Forbundsrådet bliver derimod kritiseret af Coalition Suisse Internationale (CSI) for dets "nedslåede signaler" vedrørende gennemførelsen af ​​parlamentariske mandater.

Fredsforum: En stråle af håb for rhinlænderne?

Etableringen af ​​"Schweizisk Fredsinitiativ for Nagorno-Karabakh"-komitéen i slutningen af ​​maj 2025 af 19 medlemmer af National- og Council of States blev set som et vigtigt skridt til at fremme tilbagevenden af ​​den fordrevne befolkning. Den administrerende direktør for CSI, Simon Brechbühl, understreger, at udvisningen af ​​kristne armeniere ikke kun er et humanitært anliggende, men også et spørgsmål om international ret. Spørgsmålet om tilbagevenden er en central bekymring ikke kun for dem, der er berørt af konflikten, men også for hele det internationale samfund.

Støtten til Fredsforummet overskrider politiske lejre. For eksempel støttede nationalrådmand Nicolas Walder (Greens, GE) forslaget, som skal indgives den 19. september 2024, og henviste til venskabet med den armenske befolkning. Derudover understregede forbundspræsident Viola Amherd behovet for at beskytte de hjemvendtes rettigheder i overensstemmelse med international lov, hvilket yderligere understreger de presserende opfordringer til Schweiz' aktive deltagelse i forhandlingerne.

Status quo og udsigter

Indtil videre har Aserbajdsjan ikke vist nogen vilje til at samarbejde med Nagorno-Karabakh-armeniernes tilbagevenden. Brechbühl advarer om en mulig eskalering, hvis der ikke tages hensyn til dette. Udvisningen af ​​120.000 Karabakh-armeniere i efteråret 2023 betragtes bredt som en alvorlig krænkelse af international humanitær lov. Flertallet af stemmerne fra landsrådet viser dog, at der er en vilje i schweizisk politik til at tage ansvar og fokusere på fred og dialog.

Kaukasus-konflikten, hvis rødder ligger i sovjetisk nationalitetspolitik og vilkårlig grænseafgrænsning, viser internationale organisationers manglende evne til at handle rettidigt. Det er netop det, der gør det nuværende initiativ for Sydkaukasus så meget desto vigtigere. Hvis Schweiz opretter et forum, kan dette være et første skridt mod en fredelig løsning, der tager højde for de hjemvendtes behov. Politisk vilje og dialog kan i sidste ende bygge broer, der muliggør tilbagevenden og fred. Det er stadig at se, hvordan denne udvikling vil udvikle sig.