Retfærdighed under pres: Åbne sager vokser alarmerende i MV!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Mecklenburg-Vorpommern steg antallet af åbne offentlige anklagersager markant i 2025.

In Mecklenburg-Vorpommern sind die offenen Staatsanwaltschaftsverfahren im Jahr 2025 erheblich gestiegen.
I Mecklenburg-Vorpommern steg antallet af åbne offentlige anklagersager markant i 2025.

Retfærdighed under pres: Åbne sager vokser alarmerende i MV!

I Mecklenburg-Vorpommern står offentlige anklagere over for en alvorlig udfordring: Antallet af uafsluttede sager stiger konstant. Det er højt der i øjeblikket Verden 20.277 åbne sager, en stigning på 9,6 procent i forhold til udgangen af ​​2024. Det er blot en del af den landsdækkende tendens, hvor der i midten af ​​2025 blev registreret i alt omkring 981.633 åbne sager. Et sandt proceduremæssigt efterslæb, der lægger pres på retsvæsenet.

Situationen er alarmerende: Tal fra en undersøgelse af retsforvaltninger viser, at åbne sager i Tyskland er steget med næsten 31.000 i forhold til året før. Over 2,7 millioner nye procedurer blev tilføjet alene i første halvdel af 2025. Denne udvikling kan også observeres i andre føderale stater. Hamborg er især ramt, hvor antallet af uafsluttede sager steg fra 22.900 ved udgangen af ​​2021 til omkring 64.400 medio 2025 – en stigning på imponerende 181 procent.

Hvordan er det i andre regioner? I Nordrhein-Westfalen, førende i disse statistikker, er omkring 267.000 procedurer udestående, hvilket svarer til en stigning på næsten 40 procent siden 2021. Sachsen melder om en stigning på 54 procent med næsten 46.000 åbne procedurer. Disse tal er ikke bare nøgterne statistikker, de repræsenterer en overbelastning af retsvæsenet, hvilket også afspejles i ordene fra Sven Rebehn, forbundsdirektøren for det tyske dommerforbund. Han slår alarm og opfordrer indtrængende til, at der bliver sat nye stillinger på plads til at håndtere situationen.

Årsagerne til denne stigning er forskellige. Manglen på personale er et centralt problem. Ifølge skøn mangler der på landsplan omkring 2.000 advokater og omkring 50.000 politibetjente. Presset på anklagemyndigheden er stigende på grund af et stigende antal anmeldelser, særligt inden for områderne had og hadefulde ytringer på nettet samt narkotikasager. Disse tendenser afspejles i de høje tal og gør det klart, at det virkelig går galt.

For at håndtere krisen blev der i 2019 lanceret en "Retsstatspagt", som havde til formål at skabe nye arbejdspladser. At videreføre denne pagt er også målet for den nuværende sort-røde koalition, som udover digitalisering også bør fokusere mere på at styrke retsvæsenets personale. En ny pagt er på vej, som vil fokusere på at fremskynde procedurer og øge bemandingen.

Situationen er også bekymrende for borgerne, da overbebyrdede statsadvokater ikke kun fører til forsinkelser i sagsbehandlingen, men også har ført til, at mere end 60 mistænkte tidligere har måttet løslades fra varetægtsfængslet. Et snigende signal om, at juraen begynder at vakle, hvordan ZDF rapporteret.

Det er på høje tid for forbundsstaterne hurtigt at sikre sig nye stillinger i retsvæsenet for at frigive de 450 millioner euro i yderligere midler, som allerede er blevet lovet. Retsstaten har brug for hurtige løsninger, før situationen eskalerer yderligere. Det giver os et håb om, at de ansvarlige rent faktisk mener det seriøst, og at retssystemet snart kan begynde at behandle sager igen i stedet for konstant at blive hængende.

Der er derfor behov for en nytænkning. De føderale og delstatslige regeringer skal arbejde sammen for at reducere efterslæbet af sager. Retsvæsenet er rygraden i retsstaten – og der kan ikke herske tvivl om, hvorvidt det fortsat vil varetage sin opgave.