Lederen af ​​blindeforeningen kræver: Offentlig transport skal være forståelig for alle!

Lederen af ​​blindeforeningen kræver: Offentlig transport skal være forståelig for alle!

Spørgsmålene om tilgængelighed i lokal kollektiv trafik angår både de berørte og de ansvarlige. Det aktuelle emne i Neubrandenburg er blinde og kørestolsbrugeres perspektiv. Raimar Schwarz, leder af Neubrandenburg Blind Association og medlem af Mecklenburg Lake Districts rådgivende udvalg for offentlig transport, behandlede forskellige former for funktionsnedsættelse og udfordringerne i lokal offentlig transport i et foredrag. Han gjorde især opmærksom på, at der ikke er noget, der hedder 100 % tilgængelighed, og at behovene hos blinde og kørestolsbrugere nogle gange udelukker hinanden, som Schwarz bemærker. Det er en balancegang, som transportvirksomheden skal klare.

Schwarz bragte blandt andet det faktum op, at jernbaneudskiftningstjenester ofte bruger busser, der er uegnede til kørestolsbrugere. Stopanmodningsknapperne på nogle busser er ofte ikke tilgængelige for kørestolsbrugere. Der lægges også særlig vægt på byens "stille busser", som ikke udsender akustiske udmeldinger. Han rapporterede om vanskeligheder med at identificere busser på den centrale busstation, hvor flere ruter afgår på samme tid. Schwarz understregede: "Det er pinligt at blive udelukket som handicappet." Ud over problemerne pegede han på andre byer som Chemnitz, Nürnberg og Berlin, som allerede tilbyder bedre offentlige transportløsninger.

Tilgængelighed i offentlig transport: et nødvendigt mål

Lokal offentlig transport i Tyskland bliver løbende gjort mere tilgængelig, en udvikling, der ikke kun er vigtig for de berørte, men også for samfundet. Højt deutschland-sperrfrei.de Der er nu ramper, styresystemer og gulvafmærkninger ved stoppesteder og togstationer. Disse foranstaltninger er væsentlige for personer i kørestol eller med synshandicap. Der er dog stadig mange forhindringer at overvinde her, såsom den ikke altid omfattende fornyelse af brosten eller problematisk adgang til togstationer.

En inklusionsundersøgelse udført i Nürnberg viser, at 63 % af de adspurgte oplever restriktioner i lokal- og langdistancetransport. Peter Vogt, formand for Handicaprådet, bekræfter, at der stadig er stoppesteder, der ikke er barrierefrie. Den føderale regering har sat sig som mål at implementere tilgængelighed i lokal offentlig transport fuldt ud i 2026. Til dette formål vil barrierefri mobilitetsstationer blive yderligere udvidet, og der vil blive stillet midler til rådighed til nødvendige renoveringer.

Udfordringer og perspektiver

Ifølge lov om personbefordring (PBefG) skulle fuldstændig tilgængelighed i lokal kollektiv trafik være opnået senest 1. januar 2022. Den frist er desværre overskredet, og virkeligheden er en anden. Uafhængige byer og distrikter er ansvarlige, da de bliver konfronteret med høje omkostninger og utilstrækkelige ressourcer. Der mangler stadig økonomisk støtte, både fra den føderale og delstatslige regering, til at kunne udføre de nødvendige renoveringer.

Implementering er stadig en svær opgave. Mange renoveringsprogrammer er sat i bero, og kommunerne har ofte ikke nok medarbejdere, der kan tage sig af planlægningen af ​​barrierefri lokaltransport. Centrale transportknudepunkter med høje forbrugsmængder prioriteres ofte. Udfordringen er fortsat, at mange ældre stoppesteder, der kræver yderligere renovering, på et tidspunkt skal sættes på dagsordenen.

De forskellige tilgange og engagementet hos folk som Raimar Schwarz kan skabe aha-effekter i udvalgene. "Fordi handicap ikke er et kendetegn, sker det gennem omgivelserne," lyder en klar melding fra Det Rådgivende Råd for Handicappede. Det er på tide, at reguleringspolitik og transportvirksomheder viser en god hånd og arbejder sammen om at forbedre tilgængeligheden i den lokale transport.