Dronealarm via MV: Stigende trussel mod vores infrastruktur!

Dronealarm via MV: Stigende trussel mod vores infrastruktur!

Bekymringen for sikkerheden af ​​kritisk infrastruktur i Mecklenburg-Vorpommern vokser: flere og flere droneoverflyvninger bliver registreret. I første halvdel af 2025 talte politiet 68 hændelser med ubemandede luftfartøjer (ULS), herunder fire rapporterbare hændelser, der fandt sted over militære installationer og en havvindmøllepark nær Rügen. Imidlertid forbliver detaljer om disse militære faciliteter uklare af fortrolighedshensyn. Sammenlignet med de seks og syv tilfælde af ulovlig overflyvning over sikkerhedsfølsomme områder i 2023 og 2024 er der en bekymrende stigning i droneaktivitet i regionen [nordkurier.de].

Farerne ved disse droner skal ikke undervurderes. Indenrigsminister Christian Pegel understreger, at disse ubemandede fly kan have potentielt katastrofale virkninger. Droneflyvninger over lufthavne eller anden kritisk infrastruktur kan have dramatiske konsekvenser. I 2023 blev der for eksempel observeret hændelser ved Nord Stream AG-landingsstationen i Lubmin og færgeterminalen i Rostock Port, som fremhæver de potentielle risici, som disse teknologier udgør.

Strategier til at forsvare sig mod droner

Delstatsregeringen har allerede taget skridt til at imødegå denne trussel. I september 2022 blev etableringen af ​​et droneforsvarscenter annonceret for at muliggøre integreret dronedetektion og -forsvar. De tekniske systemer til dronedetektion og -forsvar var på plads i Mecklenburg-Vorpommern i juli 2024, og statspolitiet har været aktivt involveret i forsvar mod droner siden forsommeren 2024.

Det lovlige forbud mod overflyvninger over politiet og Bundeswehr udgør dog fortsat en udfordring. Derudover har over 130 dronepiloter inden for statspolitiet afsluttet deres uddannelse for at bruge dronernes mulige anvendelser til rekognoscering og overvågning. Dette viser, at teknologi ikke kun ses som en trussel, men også som et nyttigt værktøj. Christian Schumacher, leder af politiforbundet i MV, efterlyser også langsigtet finansiering og decentrale forsvarsteknikker for at kunne reagere mere effektivt på de stigende trusler.

Trusselsbilledet er uklart

Manuel Atug, en kendt sikkerhedsekspert for kritisk infrastruktur, understreger, at Tyskland er dårligt forberedt på de trusler, som droner udgør. Særligt slående er den gentagne flyvning af ubemandede fly med navigationslys tændt, hvilket tyder på, at angriberne muligvis ikke opererer i hemmelighed. Disse droner er ofte professionelt designet og kan forblive luftbårne i længere perioder, hvilket tyder på en organiseret trussel, muligvis endda fra Rusland. En hændelse i Københavns Lufthavn har kun forstærket disse bekymringer, da oprindelsen af ​​de plettede droner stadig er uklar. Den danske regering betegner derfor situationen som en "systematisk trussel".

I Tyskland er forsvaret mod droner spredt på forskellige myndigheder, hvilket gør svarmulighederne komplicerede. Tekniske forsvarsmetoder som at "jamme" eller opsnappe med net har hver deres ulemper og er ikke altid effektive, som Atug forklarer. Mens forsvarsminister Boris Pistorius påpeger de begrænsede muligheder, er Atug mere optimistisk over, at det nødvendige bliver gjort, men fremskridtet går alt for langsomt.

Når man ser fremad, skal det bemærkes, at både tekniske løsninger og lovbestemmelser er nødvendige for at overkomme de udfordringer, som droner udgør for kritisk infrastruktur. Diskurser om nye regler, der påvirker droneforsvar, er afgørende for at informere operatører af kritisk infrastruktur om trusselssituationen [spiegel.de]. zdf.de understrege. De kommende måneder vil være afgørende for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå disse trusler.