Dans og hukommelse: Optræden[d]ance belyser den nazistiske fortid

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Ungdomskompagniet Perform[d]ance præsenterer en danseproduktion om erindringskulturen den 4. juli 2025 i Stralsund.

Die Jugendkompanie von Perform[d]ance präsentiert am 4. Juli 2025 in Stralsund eine Tanzinszenierung zur Erinnerungskultur.
Ungdomskompagniet Perform[d]ance præsenterer en danseproduktion om erindringskulturen den 4. juli 2025 i Stralsund.

Dans og hukommelse: Optræden[d]ance belyser den nazistiske fortid

Hvad motiverer unge i Stralsund? Et spændende danseteaterprojekt fra ungdomskompagniet Perform[d]ance omhandler et meget alvorligt emne: erindringskulturen i Tyskland. Under titlen "Search for a culture of remembrance in motion" tager produktionen et følsomt blik på ansvaret for at håndtere nazitiden, især i en tid, hvor samtidsvidner er blevet sjældne. Premieren fandt sted den 4. juli 2025 i Det Gamle Jernstøberi i Stralsund og blev ledsaget af en livlig publikumsdebat, hvor publikum kunne dykke ned i baggrunden for forestillingen.

Næste opførelse af stykket er i dag, den 5. juli, klokken 19.30, inden den fortsætter de følgende dage, den 6. og 8. juli og den 9. juli. Disse forestillinger suppleres af en interessant blanding af 1940'ernes swing og balsal, som sammen med spøgende koreografiske billeder af vold og menneskelighed skaber et imponerende skue. Yderligere forestillinger følger, blandt andet den 11. og 12. juli.

Ændring af erindringskultur

At beskæftige sig med historie har længe været et problem i Tyskland. Den tyske erindringskultur er til dels blevet beskrevet som en undertrykkelseskultur. Efter Anden Verdenskrig ønskede samfundet i Bonn-republikken ikke at vide noget om sine egne forbrydelser. DDR afviste også ethvert ansvar for nationalsocialismens grusomheder. Det ændrede sig dog med studenterbevægelsen i 1960'erne, som brød tavsheden og opfordrede samfundet til at forholde sig til fortiden. Denne udvikling har betydet, at ansvar og erindring nu er en del af eksistensberettigelsen. Erindrings-, Ansvars- og Fremtidsfonden (EVZ) spiller her en afgørende rolle ved at støtte projekter, der tilskynder til refleksion over politiets historie og dermed yder et væsentligt bidrag til erindringskulturen.

Mindesmærker, mindesmærker og skolearbejde er nøglen til at forstå og videregive historien. Skoler fungerer i dag som vigtige steder for at håndtere den nazistiske fortid. Samtidig vil dokumentationen af ​​historierne om nazistiske ofre og tvangsarbejdere fortsat blive fremmet for at give et mere dækkende billede af de mørke kapitler i tysk historie.

Erindring og fortidens udfordringer

Men det er stadig en konstant udfordring at huske det nazistiske regimes forbrydelser. Især i et migrationssamfund som Tyskland bliver det stadig vigtigere at inddrage forskellige ofregruppers perspektiver og historier. Historiske mindedage, såsom International Holocaust-mindedag den 27. januar, bringer vigtigheden af ​​at huske ind i samfundets bevidsthed. Der er også kritiske diskussioner om udformningen af ​​monumenter, der ligesom "Borgerne på vej"-monumentet gentagne gange bliver testet af politiske og økonomiske forhindringer.

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan disse minder om minoriteter og ofte oversete grupper – såsom Jehovas Vidner eller andre ”anti-sociale mennesker” i NS-parken – kan integreres i nutidens erindringskultur. Wolfgang Benz, en fremtrædende historiker, planlægger at udgive yderligere stof til eftertanke om hukommelsens fremtid i foråret 2025 for at stimulere offentlig diskussion.

Danseproduktionen af ​​Perform[d]ance byder ikke kun på underholdning, men også en impuls til at tænke over disse vigtige sociale spørgsmål. Kombinationen af ​​bevægelse og musik fra det nazistiske styres tid tvinger os til ikke at glemme historiens mørke sider og samtidig lede efter måder at fremme en inkluderende og mangfoldig erindringskultur. Gå ikke glip af chancen for at lære mere om dette vigtige stykke og måske endda selv blive en del af diskussionen!