Sansernes hemmelighed: Sådan oplever dyr og maskiner deres miljø!

Sansernes hemmelighed: Sådan oplever dyr og maskiner deres miljø!

Hvad sker der, når verden af ​​mennesker, dyr og maskiner mødes? Dette spørgsmål er i centrum for en spændende diskussion om det følsomme samspil mellem intelligens og miljø. Som Ekko videnskaber rapporter, er menneskers, dyrs og maskiners evner til at opfatte og interagere med deres omgivelser afgørende for deres intelligens. Men hvordan kan denne interaktion objektiviseres?

Begrebet "miljø", opfundet af biolog Jakob von Uexküll, beskriver, hvordan organismer opfatter og oplever deres verden. Hver type repræsenterer sit eget specifikke miljø, påvirket af dets sanseorganer og perceptionsmekanismer. Uexküll skelner klart mellem miljøet – den ydre perception – og den indre verden, som omfatter den indre repræsentation af selvet. Betydningen af ​​denne teori i kognitiv filosofi og inden for områder som robotteknologi og kybernetik er også af stor interesse, som f.eks. Wikipedia højdepunkter.

En verden af ​​dyr og mennesker

Kognitiv etologi giver os en dyb indsigt i ikke-menneskelige dyrs tankeprocesser og sind. Denne disciplin undersøger ikke kun hensigter og meninger, men også dyrenes bevidsthed. I modsætning til klassisk etologi tager kognitiv etologi også mentale tilstande og evner i betragtning. Donald R. Griffin var en af ​​de første, der opfandt dette udtryk og fokuserede på dyrs mentale evner. Hans kritik af den behavioristiske tilgang åbner op for adskillige perspektiver vedrørende dyreetik og dyrenes rettigheder, som f.eks. Wikipedia beskriver.

Et klart eksempel på anvendelsen af ​​miljøteori er dyrs strategier som flåter, som lokaliserer deres værter ud fra lugt og temperatur. Dette viser, hvordan dyr aktivt former deres miljø, og at alle dele af en organisme skal arbejde sammen i en funktionel cirkel. Uexkülls indtryk prægede ikke kun dyrevidenskaben, men udløste også vidtrækkende diskussioner i filosofien.

Maskiner og naturlige systemer

Teknologiske fremskridt betyder, at maskiner i stigende grad ses som en del af denne interaktion. Ingeniører arbejder på at udvikle maskiner, der har kunstige grænseflader, der efterligner systemer, der findes i naturen. Der kunne udvikles enheder, der gør blinde mennesker i stand til at navigere i skiskydning ved at stole på dyrenes naturlige perceptuelle evner. Sådanne udviklinger viser, hvor snævre grænserne mellem forskellige miljøer faktisk er.

Lad os være opmærksomme på, hvor forskellige, men alligevel sammenvævede disse verdener er. Følsomhed over for vores miljø – det være sig dyrs eller maskiners – er afgørende. Vi er nødt til at holde øje med levende væseners biologiske grundlag og mentale ydeevne. En målrettet udveksling og kritisk refleksion over vores interaktioner kan være med til at udvikle en bedre forståelse af samspillet mellem mennesker, dyr og maskiner.