EU-kommissær Roswall besøger Niedersachsen: Hede- og fuglebeskyttelse i fokus!

EU-kommissær Roswall besøger Niedersachsen: Hede- og fuglebeskyttelse i fokus!

Den 17. november 2025 besøgte EU-kommissæren for miljø, vandmodstandsdygtighed og cirkulær økonomi, Jessika Roswall, regionerne Niedersachsen og Bremen. Fokus for deres besøg var på at beskytte engfugle og hede. I let regnfuldt vejr fandt hun ud af projektet "GreenMoor II" i Bremen Blockland og den "våde trekant". Roswall var ledsaget af Jan Ceyssens, næstformand for kabinettet, samt MEP'erne Lena Düpont, David McAllister og Stefan Köhler.
Under besøget forklarede Lena Hauschildt fra Niedersachsen/Bremen Græsmarkscenter, hvordan emissioner måles ved forskellige vandstande. Landbofolkets formand Dr. Holger Hennies udtrykte optimisme over de samtaler, der blev arrangeret sammen med Bremen Landbrugsforening. Forskellige emner blev behandlet i løbet af dagen, herunder det fornyede engagement i vandstandsregulering og genopretning af tørvearealer, som spiller en nøglerolle i at reducere drivhusgasser gennem permanente græsarealer.

Samarbejde for naturpleje

"Samarbejde i stedet for regulering" var dagens motto. Hennies understregede, at et positivt samarbejde mellem landbrug, naturbeskyttelse og politik er afgørende. De vanskeligheder, som gødningsbestemmelserne i "røde områder" medfører, blev også diskuteret, hvilket fører til et underudbud af planter. Han var kritisk over for kollektive afstraffelser uden princippet om, at forureneren betaler. Denne dag blev der holdt hovedtaler om råd om vandbeskyttelsesområde og næringsstofsituationen i Niedersachsen og Tyskland, som skal give udgangspunkter for at forbedre situationen.

Behovet for at beskytte tørveområder er også klart skitseret i den føderale klimabeskyttelseslov. Disse jorder, som udgør omkring 8 % af landbrugsarealet i Tyskland, er vigtige kulstofdræn og spiller en afgørende rolle i vandets kredsløb. Der genereres årligt ca. 53 millioner tons CO2-udledning som følge af nedbrydning af drænet tørveland. Forbundsregeringen har derfor iværksat National Moor Protection Strategy, som har til formål at reducere udledningen af ​​drivhusgasser med 5 millioner ton CO2-ækvivalenter årligt inden 2030. Fokus er på genbefugtningstiltag med henblik på at forbedre emissionsbalancen og fremme intakte moser som næsten naturlige ressourcer.

Innovative løsninger

En fremtidsorienteret tilgang er paludikultur, hvor våde hedearealer bruges bæredygtigt. Det drejer sig for eksempel om dyrkning af kathale og tørvemos samt hold af vandbøfler. Forbundsministeriet for fødevarer og landbrug (BMEL) finansierer sådanne mulige anvendelser med et beløb på omkring 80 millioner euro frem til 2032. Skiftet til nye dyrkningsmetoder bliver en udfordring for landmændene, da nye maskiner og salgskanaler ofte er nødvendige.

Som en del af klimabeskyttelsesprogrammet for 2030 fik agrofotovoltaik, som repræsenterer en kombination af solcelleanlæg og landbrugsbrug, også støtte. Denne innovative tilgang bør også fremmes på genbefugtede hedeområder i fremtiden. En aktuel undersøgelse fra University of Greifswald vil forske i effekten af ​​solcelleanlæg på hede og dermed bidrage til den videre udvikling af bæredygtig praksis i landbrugssektoren.

Afslutningsvis kan man sige, at dagen ikke blot gav et vigtigt skub til hedebeskyttelsen, men også fremhævede behovet for samarbejde mellem forskellige aktører inden for landbrug og naturpleje. Derfor kræves der fremtidsorienterede koncepter, der både understøtter klimabeskyttelse og giver landmændene udsigter.

Yderligere information om den aktuelle udvikling inden for beskyttelse af tørvemarker kan findes på Countryfolk, BMELH og Agriculture.de.