Ekspert advarer: Næsten ingen chancer for integration af kriminelle klaner!

Ekspert advarer: Næsten ingen chancer for integration af kriminelle klaner!

Diskussionen om integrationen af ​​klanmedlemmer var for nylig i fokus for en begivenhed i riddersalen på slottet i Gifhorn. Dr. Dursun Tan, en anerkendt ekspert på dette område, talte om de komplekse klanstrukturer, der findes i Tyskland. Dette arrangement fandt sted efter invitation fra Integrationskontoret og var velbesøgt. Tan, der arbejdede som departementschef i Niedersachsens Statskancelli og Socialministeriet frem til 2023, giver en dybtgående indsigt i dette eksplosive emne, som er vigtigt i mange byer i Tyskland, især i Berlin, Bremen og Nordrhein-Westfalen, som Wikipedia rapporter.

Dr. Tan forklarede, at der er omkring 50 til 70 klaner i Tyskland, selvom ikke alle er kriminelle. Fire af disse klaner er dog jævnligt forbundet med alvorlig kriminalitet, især fra den østlige tyrkisk-arabisk-kurdiske region. Det er ofte store stammesamfund, der har op til 150.000 medlemmer og består af klaner, klaner og udvidede familier. I disse samfund spiller stammenavnet en afgørende rolle i sociale relationer og konflikter, som ofte er styret af blodfejder, ikke statslove. "Den første generation af gæstearbejdere måtte udstå en del diskrimination, men de efterfølgende generationer er meget mere kritiske," forklarer Tan.

Integration og virkelighed

Spørgsmålet om integration fremstår i et andet lys, når man tænker på kulturelle forskelle og livsstil. Tan er sikker: "Jeg ser en lille chance for integration blandt den hårde kerne af disse kriminelle klaner." Dette bekræfter, at mange klanmedlemmer tøver med at påtage sig tysk statsborgerskab og viser, hvor vigtig kulturel identitet er for mange af dem. Statistikken viser, at af de mistænkte med klanbaggrund i Nordrhein-Westfalen er 36 % tyske statsborgere, mens de øvrige ofte kommer fra lande i Mellemøsten.

Man ved også, at klankriminalitet er en form for organiseret kriminalitet. I Tyskland udgør sager om klankriminalitet kun 0,6 % af alle forbrydelser. Ifølge BKA beskrives disse klaner som etnisk isolerede subkulturer. Ideen om, at klanmedlemmer anses for at være svære at integrere, kompliceres af forskellige sociale og kulturelle faktorer. Talrige undersøgelser viser, at familiebåndene er stærke, og at presset for at tilslutte sig kriminelle aktiviteter kan være betydeligt, som det fremgår af analyserne af Mahmoud Jaraba, der kritiserer udtrykket "klan" som vildledende.

Udfordringer og tiltag

Særligt bemærkelsesværdigt er, at mange klanmedlemmer ofte har et lavt uddannelsesniveau. I de senere år er der udviklet foranstaltninger til at gribe ind over for disse parallelsamfund. Dette omfatter særlige razziaer og checks i problemområder samt populære mødesteder som shishabarer. I Nordrhein-Westfalen findes der allerede frafaldsprogrammer for at beskytte klanmedlemmerne mod kriminalitet og give dem et nyt perspektiv.

Kompleksiteten af ​​klankriminalitet er også en udfordring for politiet. Dette bliver ofte konfronteret med det problem, at klanmedlemmer afviser statsautoritet og forsøger at erstatte den med deres egne love og regler. Den nuværende situation illustrerer, hvor vigtigt det er specifikt at undersøge den kulturelle baggrund og den sociale dynamik inden for disse grupper for at udvikle effektive strategier til at bekæmpe klankriminalitet.

Generelt rejste Dr. Tans foredrag i Gifhorn mange spørgsmål. Selvom udfordringerne er store, er der stadig håb om, at veje til integration kan findes gennem isolerede tiltag og følsomt samspil med hinanden. Men indtil da forbliver det et komplekst spørgsmål, som nok vil kræve opmærksomhed i lang tid. Interesserede kan finde yderligere oplysninger om klankriminalitet og dens sociale indvirkning på platforme såsom DW og Wikipedia.