Kæmp for karakteren: Eksaminander sagsøger mod eksamensresultater i Göttingen!

Kæmp for karakteren: Eksaminander sagsøger mod eksamensresultater i Göttingen!

En spændende drejning inden for eksamensjura skaber diskussion i akademiske kredse. I tilfælde af en eksaminand, der bestod den anden statseksamen skriftligt, opstod der en juridisk tvist, der er repræsentativ for de udfordringer, som mange studerende står over for. Beslutningen blev truffet den 17. juni 2025, efter at eksaminanden allerede havde fejlet et første forsøg og nu er på vej igennem endnu et forsøg. Hans praktikophold begyndte den 1. september 2021.

Efter en supplerende forberedelsestjeneste og en gentagelsesprøve i januar 2024 modtog den pågældende meddelelse om yderligere svigt. Som svar på denne nyhed forsvarede han sig og gjorde indsigelse. Hans retssag ved Göttingen forvaltningsdomstol afventer nu en afgørelse. Eksaminanden indgav også en ansøgning om foreløbig retsbeskyttelse for at blive midlertidigt optaget til den mundtlige prøve. Men den hasteansøgning blev afvist af Göttingen forvaltningsdomstol som uantagelig.

Uenighed om adgang til den mundtlige prøve

Årsagen til VG Göttingens afvisning var klar: foreløbig adgang til den mundtlige prøve var ikke genstand for en kendelsesprocedure. Endelig kan den samlede eksamenskarakter ikke fastsættes efter § 12, stk. 4 NJAG, hvis eksaminanden ikke har bestået de påkrævede tre vejledningsopgaver med mindst "tilstrækkelig". En fravigelsesbeslutning fra eksamensnævnet i henhold til § 12, stk. 5 NJAG, er heller ikke mulig uden endelige skriftlige afleveringer.

Men den højere forvaltningsdomstol i Lüneburg, som den pågældende indgav en klage til, besluttede andet. Den fandt, at § 12, stk. 4, NJAG ikke definerer en specifik beregningstid for den samlede eksamenskarakter. Det betyder, at den endelige karakter også kan fastsættes, efter at retssagen er retsligt afsluttet. Det kan også tænkes, at revisionsudvalget senere træffer en afvigelsesbeslutning. Det er vigtigt, at eksaminatorerne er i stand til at bevare deres helhedsindtryk ud over eksamensdagen.

Eksamensstruktur og dens betydning

Men hvad hører egentlig til en mundtlig eksamen? Ifølge Universitetet i Göttingen strukturen er klart reguleret. Eksamen er opdelt i en hovedfagseksamen, som foregår i speakerens undervisningsområde, og to bifagseksamener, som aflægges af bifagscensorer. Det er interessant, at et bifag også kan komme fra et andet fakultet ved Göttingen Universitet.

Kravene til hovedfagseksamen er høje: Udover en dyb videnskabelig forståelse kræves også evnen til at foretage kritiske vurderinger. Så det er ikke nogen nem test, som eksaminanderne står over for her. Eksamensformerne omfatter endvidere, at der udarbejdes en protokol for hver mundtlig eksamen, og karakteren fastsættes af censorer og bedømmere.

Udfordringer i revisionsretten

De juridiske rammer omkring eksamen er komplekse. Eksamener er ikke kun en del af uddannelsesprocessen, men også afgørende for eksaminandernes faglige fremtid. Procedurebestemmelser er af største betydning. Højt Teipel lov Procedurefejl kan hurtigt snige sig ind, det være sig gennem tilsidesættelse af tidsfrister eller utilstrækkelige eksamensforhold.

Chancerne for at afdække sådanne fejl er ofte lave, da inspektion af filer i mange tilfælde ikke er nok til at bevise dem. Spørgsmålet drejer sig om, hvor vigtig den korrekte procedure er for eksamen, og hvor meget de studerende afhænger af lovligheden af ​​procedurerne. OVG Lüneburgs beslutning kan være banebrydende for mange eksaminander og have en varig indvirkning på eksamenssystemet.