Kritik af begrebet klankriminalitet: stigma eller virkelighed?

Kritik af begrebet klankriminalitet: stigma eller virkelighed?

For nylig er spørgsmålet om klankriminalitet i Niedersachsen kommet tilbage i søgelyset. Politiet rapporterer løbende om igangværende efterforskning af denne type kriminalitet. Et særligt kritisk punkt er definitionen af ​​det Niedersachsiske Indenrigsministerium, som definerer klaner som kriminelle grupper forbundet af familiebånd og fælles etnisk oprindelse. Denne klassificering forårsager en masse diskussion og er ikke uden kontroverser. Thomas Müller, en efterforsker ved Bremens politi, udtrykte bekymring for, at begrebet klankriminalitet er ved at blive en generaliseret skabelon. "Mennesker defineres som en enhed baseret på familiestruktur og efternavn," siger Müller. Det rejser spørgsmål, for er alle med efternavnet Müller potentielt kriminelle?

Kritikere af den nuværende terminologi anbefaler i stedet at bruge udtryk som "organiseret kriminalitet" eller "kriminelle bander" for bedre at afspejle mangfoldigheden af ​​kriminelle aktiviteter og reducere stereotype synspunkter. Ifølge Deutschlandfunk er klankriminalitet udbredt i Tyskland, især i forbundsstaterne Nordrhein-Westfalen, Berlin og Niedersachsen. Ud over masseslagsmål og smykketyverier er spektakulære guldmønterøverier også en del af dette fænomen.

Dimensionen af ​​klankriminalitet

I Nordrhein-Westfalen har politiet de seneste år systematisk efterforsket klankriminalitet. Indenrigsminister Herbert Reul understreger, at den sociale orden er truet af denne form for kriminalitet. I 2023 blev omkring 7.000 forbrydelser, der kunne henføres til klaner, dokumenteret dér – en stigning på næsten 7 % i forhold til året før. I Berlin var der 1.063 tildelte forbrydelser, hvilket tegner sig for omkring 0,2% af alle registrerede forbrydelser. Appellen ved at diskutere emnet via overskrifter er enorm, men der er kritik af, at denne rapportering ofte fører til racistiske stereotyper. Klaner forbindes ofte med udvidede familier af arabisk, tyrkisk eller kurdisk oprindelse – her er et eksempel på Remmo-klanen, som kommer fra Mardin-provinsen i Tyrkiet og kom til Tyskland som statsløs flygtning.

Som talrige undersøgelser, som også kan findes i nutidig forskning, viser, er kun omkring 35.000 til 50.000 mennesker fra disse familier kriminelle. Størstedelen af ​​de pårørende fører et lovligt liv. BKA beskriver klaner som uformelle sociale organisationer med en hierarkisk struktur og egne normer, der rækker ud over det tyske retssystem. Det er ekstremt svært at trække klare grænser mellem klaner og afgøre, hvilke medlemmer der rent faktisk begår forbrydelser.

Kritik af terminologien og stigmatisering

Mens det Niedersachsiske Indenrigsministerium insisterer på, at vilkårene er passende, opfordrer adskillige kritikere til, at hele tilgangen skal revideres. Begrebet "klanmarkører" i Niedersachsen fører også til vilkårlige opgaver og stigmatisering af mennesker, hvilket kan have en negativ indvirkning på mulighederne i bolig eller uddannelse. Alternativer som "bandekriminalitet" eller "netværkskriminalitet" anses for mere fornuftige.

Emnet klankriminalitet er derfor fortsat meget komplekst givet de forskellige perspektiver på stedet. Balancegangen mellem nødvendig sikkerhedspolitik og beskyttelsen af ​​enkeltpersoner mod uretmæssig kriminalisering er en udfordring, som politik skal stå over for i fremtiden. Efterforskningsmyndighederne arbejder fortsat hårdt på at sætte en stopper for klankriminalitet, samtidig med at man skal huske på, at et differentieret syn på manifestationerne er vigtigere end almindelige domme.

Læs mere om den aktuelle diskussion om klankriminalitet i NDR og den detaljerede kontekst Academia r_internationalen_OK_forschung_Klaner_klankriminalitet_og_organiseret_kriminalitet_En_undersøgelse_fra_synspunkt_af_undersøgelsen_af_organiseret_kriminalitet_).