Arrestordre for migranter: Kunst er værdsat, menneskeheden mangler!

Arrestordre for migranter: Kunst er værdsat, menneskeheden mangler!

Tyskland bliver i stigende grad kritiseret af kunstneres og journalisters stemmer. Især den tyske kulturjournalist Aida Baghernejad udtrykker sine bekymringer i en artikel i det britiske "Guardian". Hun understreger, at Tyskland har udnyttet migranternes arbejdskraft uden at vise dem nogen reel påskønnelse eller integration. Mens den kunst, der opstår fra denne fremmedgørelse, er højt værdsat, forbliver folk selv ofte i baggrunden. Starzone rapporterer, at...

Debatten er også vist i et andet lys af erfaringerne fra Aykut Anhan, bedre kendt som arrestordre. I et interview med ugeavisen "Die Zeit" fortæller kunstneren om sin ungdom, som blev formet af et ophold i ungdomsfængslet, og om Tyrkiet, som han beskriver som et tilbagetogssted. Musik har altid hjulpet ham, og siden han vendte tilbage til Istanbul har han ønsket at opmuntre unge mennesker til at tro på sig selv og deres passioner. Hans perspektiver indgår i en større diskussion om integrationens udfordringer og muligheder.

Et kig på integrationspolitik

Især når vi taler om integration, er det vigtigt at se på udviklingen af ​​de politiske rammer. Indtil slutningen af ​​1990'erne blev Tyskland ikke betragtet som et immigrationsland, selvom immigrationstallene var høje. Længe var integrationen overladt til velforeninger og kommuner. Det var først i 1970'erne, at videnskabsfolk og politikere efterlyste en aktiv integrationspolitik. I 1979 førte den første kommissær for udlændinge, Heinz Kühn (SPD), kampagne for anerkendelse og lettere naturalisering. En milepæl var immigrationsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2005 og lagde integrationsopgaver i hænderne på den føderale regering. bpb rapporterer, at ...

Men integrationen i sig selv ses ikke kun fra lokalsamfundets perspektiv. Det er en interaktiv proces, der involverer alle sociale aktører. Migranter skal ikke kun tilegne sig kendskab til tysk, men også respektere de grundlæggende værdier i det tyske samfund. Til gengæld skal samfundet tilbyde lige muligheder og forebygge diskrimination. Men mange indvandrere står over for betydelige udfordringer i den daglige praksis - fra sprogbarrierer til diskrimination og boligadskillelse. Erfaringerne fra det tyske institut for økonomisk forskning (DIW) viser, at adgang til uddannelse og beskæftigelse er afgørende for at fremme integrationen. Newline forklarer, at...

Aktuelle udfordringer og fremskridt

Et andet centralt spørgsmål er stadig den offentlige opfattelse af migranter, især muslimer. Fordomme og stereotyper former ofte diskursen og fører til et negativt syn på denne sociale gruppe. Racisme og diskrimination står øverst på dagsordenen i integrationsdebatten. Initiativer som den statslige antidiskriminationslov i Berlin forsøger at adressere strukturel racisme og fremme integrerende sameksistens.

Behovet for mere effektive integrationspolitikker forstærkes af de seneste udfordringer, såsom COVID-19-pandemien. Anerkendelse af forskellighed kan også føre til skabelse af solidaritet og respektfuld sameksistens. Det er nu tid til at se integration som en økonomisk nødvendighed, der ikke kun gavner migranter, men samfundet som helhed.