Alarmerende fængselsnumre: Overbelægning og risiko for tilbagefaldsforøgelse!

Alarmerende fængselsnumre: Overbelægning og risiko for tilbagefaldsforøgelse!

Peine, Deutschland - 84.447 mennesker bor i øjeblikket i fængsler i Frankrig, hvilket svarer til befolkningen i byer som Versailles eller Dunkerque. Dette nummer illustrerer de udfordringer, som det franske fængselssystem står overfor. I henhold til radiofrance Emnet er ofte kun forsømt under den offentlige diskurs som i Day Illoated.

Bekymringerne for tilbagefaldshastigheden er ikke ubegrundet: hele 63 % af de frigivne fanger kommer tilbage i konflikt med loven inden for fem år. Dette problem strammes af de alarmerende forhold i tilbageholdelsescentre. De overfyldte faciliteter, der ofte står over for en belægningsgrad på 135 %, tilbyder kun begrænset adgang til arbejde og træning samt utilstrækkelige reintegrationsprojekter.

overfyldning og dens konsekvenser

Overbelægningen i fængsler betragtes som særlig bekymrende. Mange faciliteter ser ud til at have nået punktet med overbelastning. Dette rejser grundlæggende spørgsmål: Er korte fængselsbetingelser, som ofte kun tre til seks måneder, virkelig er nyttige? Og hvad sker der med dem, der forsvinder bag søjler i årtier? Ifølge undersøgelser er årsagerne til væksten i fængselsbefolkningen komplekse over hele verden og har også deres rødder i Frankrig.

verdensomspændende er over 11 millioner mennesker i varetægt, mere end 3 millioner af dem i varetægt. Dette har ført til overfyldte tilbageholdelsescentre og umenneskelige fængselsforhold i mange lande. Selv i lande som Filippinerne er overfyldningen alarmerende med 460 %. De Forenede Stater, der har den største fængselsbefolkning over hele verden, viser også, hvor dybt problemet er rodfæstet - der er over 2 millioner mennesker bag søjler, hvilket fører til en uforholdsmæssigt høj andel af de tilbageholdte.

behov for handling

De globale tendenser for tilbageholdelse viser, at høje tilbageholdelsesgrad ikke kun har høje omkostninger for skatteyderne, men også påvirker dårligt stillede befolkningsgrupper uforholdsmæssigt. I Brasilien steg for eksempel fængselsbefolkningen fra 30.000 til over 750.000. Reformer synes presserende nødt til at tackle grundlæggende spørgsmål om, hvordan man arbejder.

Med den covid 19 pandemi kom yderligere pres på reformerne i strafferet. Nogle lande har truffet drastiske foranstaltninger for at reducere fængselsbefolkningen. I fremtiden skal det handle om at reducere politiseringen af domme og finde alternative løsninger på kriminelle problemer, ifølge resultaterne af Studies

I en tid, hvor flere mennesker sætter spørgsmålstegn ved tilbageholdelsen som en løsning på sociale problemer, er det tilbage at se i hvilken udstrækning diskursen om fængselsbetingelser og deres relevans for samfundet også vil ændre sig.