Alarmerende fængselstal: Overbelægning og risiko for recidiv er stigende!
Fængselsbefolkningen i Frankrig er ved at nå alarmerende niveauer. Udfordringer som overbelægning, farlige forhold og recidivrater er i fokus.

Alarmerende fængselstal: Overbelægning og risiko for recidiv er stigende!
Der er i øjeblikket 84.447 mennesker i fængsel i Frankrig, svarende til befolkningen i byer som Versailles eller Dunkerque. Denne figur fremhæver de udfordringer, som det franske fængselssystem står over for. Højt Radio Frankrig Emnet fængselspopulationer negligeres ofte i den offentlige diskurs og bliver ofte kun undersøgt ud fra fareperspektivet.
Bekymringer om recidivraten er ikke ubegrundet: hele 63 % af de løsladte fanger kommer i konflikt med loven igen inden for fem år. Dette problem forværres yderligere af de alarmerende forhold i fængslerne. De overfyldte faciliteter, der ofte står over for 135 % belægningsprocent, tilbyder begrænset adgang til arbejde og uddannelse og utilstrækkelige reintegrationsprojekter.
Overbelægning og dens konsekvenser
Overbelægning i fængsler ses som særligt bekymrende. Mange faciliteter ser ud til at have nået overbelastningspunktet. Dette rejser grundlæggende spørgsmål: Giver korte fængselsstraffe, ofte kun tre til seks måneder, virkelig mening? Og hvad sker der med dem, der forsvinder bag tremmer i årtier? Ifølge undersøgelser er årsagerne til væksten i fængselsbefolkningen på verdensplan komplekse og har også deres rødder i Frankrig.
Der er over 11 millioner mennesker i fængsel verden over, herunder mere end 3 millioner i varetægtsfængsling. Dette har ført til overfyldte fængsler og umenneskelige forhold i mange lande. Selv i lande som Filippinerne er overbelægning alarmerende høj med 460 %. USA, som har den største fængselspopulation i verden, viser også, hvor dybt rodfæstet problemet er – der sidder over 2 millioner mennesker bag tremmer, hvilket resulterer i en uforholdsmæssig høj andel af fanger.
Behov for handling
Globale fængslingstendenser viser, at høje fængslingsrater ikke kun resulterer i høje omkostninger for skatteyderne, men også uforholdsmæssigt påvirker dårligt stillede befolkninger. I Brasilien steg fængselstallet for eksempel fra 30.000 til over 750.000. Reformer synes at være et presserende behov for at løse grundlæggende spørgsmål om, hvordan fængsling fungerer.
COVID-19-pandemien lagde yderligere pres på strafferetsreformer. Nogle lande har truffet drastiske foranstaltninger for at reducere antallet af fængsler. I fremtiden skal målet være at mindske politiseringen af domme og finde alternative løsninger på kriminelle problemer, viser resultaterne. Fængselsstudier.
I en tid, hvor flere stiller spørgsmålstegn ved fængsling som en løsning på sociale problemer, er det stadig uvist, i hvilket omfang diskursen om fængselsstraffe og deres relevans for samfundet vil ændre sig i Frankrig.