Ulven i Lower Sachsen: En tvist mellem landmænd og politik!

Ulven i Lower Sachsen: En tvist mellem landmænd og politik!

Vechta, Deutschland - Ulven har været et eksplosivt emne, siden den indvandring i det nordvestlige Tyskland, der opvarmer sindet. Hvem ville have troet, at tilbagevenden af ​​et dyr, der var blevet betragtet som uddød i over hundrede år, ville udløse så mange kontroverser? I slutningen af ​​2014 optrådte ulven i regionen, der blev dokumenteret på en økologisk gård i Großenkneten. Siden da har det fortsat turbulent: adskillige observationer og revner af brug opstod i distrikterne i Oldenburg, Vechta og Cloppenburg. Mellem december 2014 og februar 2015 alene blev næsten 60 husdyr revet i Vechta-distriktet, inklusive rapporter om en "GoldenStedter Problem-Wolf" i efteråret 2015.

Situationen forblev anspændt i de følgende år. I 2017 blev de første ulvangreb i Friesland og Wesmarsch rapporteret, og en ulv dukkede op i Ammerland, mens en anden blev skudt ulovligt i oktober 2017. Selv en udstoppet ulv blev gjort opmærksom på i 2018 for tilsynsførende. Men ulverne var ikke inaktive; Fra 2019 til 2025 blev der dokumenteret en stigning i revnerne i flere amter, der satte landmændene under stort pres. Dyrrettighedsaktivister og landbrug blev fundet i en uendelig konflikt, som også blev drevet af det stigende antal besøgende i ulvevejledningen.

Presset på politik vokser

På baggrund af de stadigt stigende ulvekraknumre og de fortsatte protester fra landmændene opfordrer foreninger som den tyske landmænds forening (DBV) og den tyske jagtforening (DJV) nu til en U -turn i den føderale regerings ulvepolitik. I anledning af "Ulvedagen" den 30. april 2025 appellerede de til regeringen om at implementere effektiv ulvestyring og bruge det eksisterende omfang til at regulere ulvebestanden. Bernhard Krüsken fra DBV kritiserer den høje ulvebestanddensitet i Tyskland, der svarer til omkring 3.000 dyr og rapporterer om 6.000 revne gårde årligt.

Krusken ser Wolf's State of Preservation og kræver en officiel erklæring, der skal resultere i en ændring i beskyttelsesstatus i FFH -retningslinjen. Helmut Dammann-Tamke fra DJV understøtter også denne opfattelse og kræver en nedgradering af ulven på EU-niveau og hurtig interventionsstyring til husdyr revner. Et andet centralt punkt i appellen er efterspørgslen efter et øjeblikkeligt program til beskyttelse af græsarealer, som er af stor godkendelse fra de berørte dyreejere.

Manglende tillid til besætningsbeskyttelsesforanstaltninger

Ifølge Dr. Kay Ruge fra den tyske Landkreisstag (DLT) er meget utilstrækkelig tidligere ledelse. Han ser den faldende accept for ulven, især i Østtyskland og understreger, at offentligheden skal informeres mere om landbrugets problemer med ulve. Jens Schreinecke, en dyreejer fra Brandenburg, beskrev også, at der trods implementerede besætningsbeskyttelsesforanstaltninger er adskillige problemer og krævede mere aktiv besætningsbeskyttelse.

Fronterne mellem landmænd, jægere og kommunen virker hærdet, men alle sider ved: Hvis der ikke gøres noget, kan kløften mellem dyre- og naturbeskyttelse være lavere på den ene side og kravene til landbrug på den anden side. DBV taler om politisk modstand mod regulering og opfordrer til en øvre grænse på ca. 1.000 ulve pr. Befolkning.

Mindst et trin i den rigtige retning ser ud til at være foretaget: Med den nyligt indførte retningslinje "Shana", der fremmer besætningsbeskyttelsesforanstaltninger, håber mange på en lempelse af situationen. Imidlertid møder denne regulering blandede reaktioner fra landmændene, der fortsat ser sig selv i henhold til et pålideligt koncept for at sikre produktion og græsning af græsning. Det er tilbage at se, om de ansvarlige politikere er vokset af udfordringen, og om en almindelig vej, der ikke kun tager højde for ulve, men også landmænds interesser.

I fremtiden bliver det klart, at for at øge accept for ulven blandt befolkningen er det kun en gennemsigtig og aktiv ledelse, der kan hjælpe med at imødekomme både natur og landbrugsbehov. Det er at håbe, at der snart vil være en dialog, der fremmer den forfaldne forståelse af de komplementære udfordringer med naturbeskyttelse og landbrug, så alle involverede kan finde en løsning.