Gråsælbestanden i Vadehavet: rekordtal for 2025!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Wilhelmshaven: Gråsælbestandene i Vadehavet vokser markant - de nuværende tal viser bemærkelsesværdige tendenser for 2025.

Wilhelmshaven: Kegelrobbenbestand im Wattenmeer wächst signifikant - aktuelle Zählungen zeigen bemerkenswerte Trends 2025.
Wilhelmshaven: Gråsælbestandene i Vadehavet vokser markant - de nuværende tal viser bemærkelsesværdige tendenser for 2025.

Gråsælbestanden i Vadehavet: rekordtal for 2025!

I dag står det klart, at Vadehavet på den nordtyske kyst ikke kun er et vigtigt levested, men også et sted for en bemærkelsesværdig udvikling i dyreverdenen. Ifølge de seneste opgørelser har der været en stigning i bestanden af ​​gråsæl, der spænder over Tyskland, Danmark og Holland samt Helgoland. I løbet af de seneste fem år er antallet af gråsæler steget med næsten 10 procent årligt, hvilket glæder og overrasker lokale naturbevarere og forskere.

Stigningen i nyfødte gråsæler er særligt imponerende med en gennemsnitlig stigning på omkring 12 procent. Aktuelle undersøgelser fra 2024/2025 har allerede registreret 3.051 nyfødte og i alt 12.064 gråsæler. Det er det højeste niveau siden tællingerne startede i 2008. Der er også rigtig grund til glæde over stigningen i nyfødte sæler, som er steget med hele 20 procent i forhold til året før Yahoo Nyheder rapporteret.

Regionale lagertal og tendenser

Fordelingen af ​​gråsæler på tværs af de forskellige regioner i Vadehavet er også væsentlig. Omkring 8.600 gråsæler lever i den hollandske del, hvilket svarer til omkring 71 procent af den samlede bestand. Der er omkring 1.500 dyr (13 %) i Vadehavet i Niedersachsen og omkring 1.000 (9 %) på Helgoland. I Slesvig-Holsten var der en bemærkelsesværdig stigning på 74,5 % i bestanden af ​​gråsæl, mens antallet i Helgoland faldt med 37 %. I det danske Vadehav blev der dog talt færre gråsæler, hvilket medfører en vis uro.

Hvad kan årsagen til disse forskelle være? Forskere er usikre på de nøjagtige årsager og efterlyser yderligere undersøgelser for bedre at forstå de tidsmæssige og regionale ændringer. Et andet fokus er på nedgangen i sælbestanden, hvis årsager også kan ligge i en eventuel konkurrencesituation med de stadig mere tilstedeværende gråsæler. Ursula Siebert, ekspert på dette område, påpegede behovet for øget forskningsindsats på tværs af landegrænser for at kunne indsamle og evaluere data mere effektivt Miljøportal Schleswig-Holstein højdepunkter.

Forskningsdata og metoder

Et nærmere kig på tællemetoden viser, at gråsæloptagelserne fandt sted mellem november og april. Disse måneder falder som bekendt i fødselssæsonen og fældesæsonen. De mest pålidelige data stammer fra særlige tælleflyvninger, der har været gennemført siden 1989, og som ikke kun observerer gråsælerne, men også spættet sæl i Vadehavet. Dataene er dog ufiltrerede og kræver systematiske analyser for mere nøjagtige lagerberegninger. Her bliver det tydeligere, hvor vigtig god forskning er for at forstå ændringerne i disse vigtige økosystemer.

Overordnet viser det, at Vadehavet ikke kun er et naturhjerte, men også et sted med konstant forandring og udfordringer. Det er endnu uvist, om det vil være muligt at sikre bestandene af gråsæl på en bæredygtig måde og samtidig stoppe tilbagegangen i spættet sæl. En ting er sikkert: Beskyttelsen af ​​disse dyr og deres levesteder vil forblive et centralt emne i de kommende år.