Integration i Horst: Flygtninge brillerer med succeshistorier!

Integration i Horst: Flygtninge brillerer med succeshistorier!

I Horst, en stille by i Slesvig-Holsten, spiller to flygtningekvinder, Maryam Partovi og Anya Engel, en nøglerolle i integrationen af ​​nyankomne. De koordinerer ikke kun støtten til flygtninge, men også det frivillige arbejde fra omkring 30 hjælpere i lokalsamfundet. Deres engagement er en del af et større socialt fænomen, der har bidt sig fast i civilsamfundet, siden antallet af flygtninge steg kraftigt i 2015. Presset på de statslige strukturer steg, og flere og flere borgere besluttede at hjælpe aktivt. Ifølge Federal Agency for Civic Education Det viser, at samfundet er åbent for migration.

To markante eksempler i Horst er Frishta og Smko, et irakisk ægtepar, der flygtede til Tyskland i 2015. De bor nu i byen med deres to sønner – 14 og 20 år – og viser, hvordan integrationen kan lykkes. Smko har afsluttet en uddannelse som mekatronikingeniør og arbejder i Elmshorn, mens Frishta leder filialen af ​​et bageri. Disse succeshistorier gør det klart, at mange flygtninge er villige til aktivt at bidrage til livet i Tyskland. Men integration er ikke altid let. De UNHCR forklarer, at tidlig integration af flygtninge i dagligdagen er afgørende for vellykket integration. Derfor rådgiver Partovi og Engel tilflyttere inden for vigtige områder som bolig, sprogstøtte, arbejde, sundhed og uddannelse.

Udfordringer og succeser

På trods af den positive udvikling er der udfordringer at overvinde. Sönke Reimers, leder af Horst-Herzhorn-kontoret, udtrykker bekymring over manglen på økonomiske ressourcer til integrationsforanstaltninger. De migration I Slesvig-Holsten steg antallet af registrerede beskyttelsessøgende til omkring 3.000 i første halvdel af 2025. Den nuværende situation viser, at integrationstallene er steget siden 2015, men nogle skoler og arbejdsgivere rapporterer stadig om diskrimination under ansøgningsprocessen.

Frishta og Smkos to sønner er på rette vej. Den 20-årige er ved at uddanne sig til lastbilmekatronikingeniør og har endda som mål at komme til politiet. Dette gør det klart, at integration ikke kun er et ansvar for flygtninge, men også samfundets ansvar. Alle kan gøre deres del. Inddragelse i frivilligt flygtningearbejde har i de senere år udviklet sig til et massefænomen, hvor omkring hver tiende over 14 år er blevet aktive for at hjælpe flygtninge.

Et kig ind i fremtiden

Med den løbende støtte fra frivillige og de eksisterende bestræbelser på at forbedre integrationen, er der en god chance for, at flygtninge som Frishta og Smko fortsat kan blive integreret med succes. De Federal Agency for Civic Education peger på frivilliges frustrationer over politiske forhindringer og behovet for at forbedre regeringens støtte.

Det er stadig at håbe, at den lovgivningsmæssige ramme snart vil blive justeret for at sikre bæredygtig integration. I sidste ende er integration ikke kun en opgave for indvandrere, men også en mulighed for værtssamfundet for at drage fordel af et mangfoldigt og dynamisk fællesskab. Det bliver derfor fortsat spændende at se, hvordan integrationen vil udvikle sig i den kommende periode.