Kiel i nød: Budgetfrysning på grund af massivt stigende udgifter!

Kiel i nød: Budgetfrysning på grund af massivt stigende udgifter!

Byen Kiel står over for alvorlige økonomiske udfordringer. Den 23. maj trak borgmester Ulf Kampf (SPD) i nødbremsen og indførte en budgetstop, fordi underskuddet kunne stige fra de oprindelige 80 til op til 220 millioner euro. Denne udvikling er med god grund bekymrende. Hovedårsagen til dette sorte hul er de eksploderende personale- og forsyningsomkostninger, som er steget med hele 68 millioner euro. Stigende hensættelser til pensioner, som er 56 millioner euro højere end de oprindelige planer, er blevet særligt hårdt ramt, hvor en softwarefejl i pensionsudligningsfonden (VAK) også har bidraget til miseren.

Anke Oeken fra Kiel Grønne udtalte for nylig i en pressemeddelelse, at byens økonomiske situation er et presserende behov for en løsning. Dramaturgien omkring de stigende udgifter til social bistand, især inden for børne-, ungdoms- og familievelfærd, forværrer også situationen yderligere. Dertil kommer, at øgede rentebyrder belaster de offentlige finanser, hvilket trækker prognosen for 2025 ud i en yderligere negativ hvirvel, da der forventes tab på omkring 1,5 millioner euro.

Budgetlås og social ansvarlighed

Denne budgetstop betyder ikke kun et økonomisk dilemma for Kiel, men også en nedskæring i de sociale ydelser. Dr. Christina Schubert fra SPD-rådsgruppen beskrev situationen som et vendepunkt i budgetpolitikken og kritiserede statspolitikken. Hun kritiserede, at byerne får flere og flere opgaver, uden at der er stillet passende midler til rådighed for dem. "Vi har ikke råd til nedskæringer i de sociale og uddannelsesmæssige sektorer," fortsatte Schubert.

Særligt vigtige er de omkostninger, der opstår ved at tage uledsagede mindreårige udlændinge i pleje og de forhøjede plejehjemsafgifter. Disse ekstra byrder summer op til adskillige millioner euro. Byen Kiel mærkede også infektioner i det kommunale finansnetværk: den modtog 26,6 millioner euro mindre fra den kommunale økonomiske udligning end oprindeligt planlagt.

Udsigter og løsninger

Byens administration er opmærksom på den prekære situation og planlægger at træffe målrettede tiltag for at imødegå de økonomiske udfordringer. Mere end et øjebliks opmærksomhed på udgifter synes nødvendig, da individuelle tiltag sandsynligvis ikke vil sikre en holdbar budgetstabilisering. Et forvirrende kludetæppe af økonomiske ordninger skal genovervejes.

På lokalt plan er der en ensartet opfordring til bedre økonomiske ressourcer fra delstats- og føderale regeringer. Borgmestre efterlyser en reform af gældsbremsespørgsmålet for at sætte kommunerne i stand til at opnå en reel vending. Hvorvidt en sådan reform er realistisk i den nærmeste fremtid skal vise sig. Den tyske byforening er bekymret i en hurtig undersøgelse: Næsten 37 procent af de adspurgte byer kan ikke præsentere et balanceret budget, og 95 procent vurderer deres budgetsituation i de næste fem år som dårlig eller meget dårlig.

Presset på kommunerne for at finansiere sig af egne midler, samtidig med at udgifterne til sociale opgaver vokser, er enormt. Den nye føderale regering opfordrer indtrængende til foranstaltninger til at stabilisere de lokale finanser. Vi kan kun håbe, at den politiske kurs snart ændrer retning, og at der findes en løsning, som kan gavne byen Kiel og dens borgere på længere sigt.