Raid in Kiel: Mistanke om spionage mod russisk fragtskib Scanlark!

Raid in Kiel: Mistanke om spionage mod russisk fragtskib Scanlark!

Kiel er i øjeblikket i fokus for sikkerhedsmyndighederne, efter at specialpolitistyrker ransagede fragtskibet "Scanlark" i begyndelsen af ​​september. Efterforskningen er rettet mod fem russiske statsborgere, der er mistænkt for at udføre spionaktiviteter med saboterende hensigter. Der er især mistanke om dronespionage, der kan være forbundet med skibet. Welt rapporterer, at en række papirbeviser, men ingen data blev brugt under søgningen, men ingen data, f.eks. blev fundet.

Efterforskningen blev iværksat, efter at en drone spionerede på et tysk flådeskib i slutningen af ​​august. Fragtskibet "Scanlark" opholdt sig i Kiel Fjord i flere dage og forlod i første omgang tysk territorialfarvand efter hændelsen, inden det vendte tilbage til kysten af ​​Niedersachsen. På grund af tekniske mangler er skibets videre rejse i den nordlige havn af Kielerkanalen fortsat forbudt, mens politiet og anklagemyndigheden fortsætter med at efterforske droneobservationer over kritiske faciliteter i det nordlige Tyskland.

Samarbejde mellem myndigheder

Samarbejdet mellem sikkerhedseksperter og myndighederne fra Niedersachsen og Slesvig-Holsten spiller en afgørende rolle. Henrik Schilling, sikkerhedsekspert ved Institut for Sikkerhedspolitik ved Christian Albrechts Universitet i Kiel, beskriver operationen som et vigtigt skridt i forsvaret mod hybrid krigsførelse. Denne type dronespionage er ikke ny; Siden Ukraine-konflikten har der været stigende observationer af russiske droner, der spionerer på militære transportruter og NATO-baser. Schilling fremhæver, at udvidelsen af ​​territorialfarvande giver myndighederne øgede beføjelser til at overvåge og forhindre sådanne aktiviteter. [NDR].

Et andet aspekt er behovet for at afklare de juridiske rammer for forsvar mod droner. I Tyskland er statspolitiet ansvarligt for droneforsvar uden for flyvepladser, mens forbundspolitiet er ansvarligt i lufthavnene. Der sættes i stigende grad spørgsmålstegn ved denne komplekse retssituation, især efter at den danske regering i starten af ​​september måtte lukke luftrummet over Aalborg på grund af lignende dronehændelser. Disse hændelser understreger vigtigheden af ​​at skabe en fælles retlig ramme i EU for at imødegå hybride trusler. Ferner

Hybrid krigsførelse taktik

Schilling forklarer, at droneflyvninger ikke er isolerede hændelser, men er en del af en bredere strategi, der har til formål at sprede frygt og usikkerhed. Sådanne handlinger sætter sikkerhedsstyrkernes effektivitet på prøve. Han påpeger, at effektiv beskyttelse af kritisk infrastruktur involverer alt samarbejde mellem myndigheder og operatører for at have en god hånd med at forsvare sig mod sådanne trusler.

I fremtiden bliver det afgørende, hvordan Tyskland og nabolande som Danmark reagerer på disse udfordringer. De juridiske justeringer og teknologiske opgraderinger til at opdage og indeholde droner vil spille en central rolle i at holde landet sikkert. Fokus er her på udvekslingen mellem militære og civile myndigheder, som er afgørende for at sikre kystgrænserne bedst muligt.