Kvindelig soldat for første gang: Friederike Krüger er nu i Munsters kaserne!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 30. april 2025 blev kasernen i Munster opkaldt efter korporal Friederike Krüger, den første kvindelige soldat, der gav sit navn.

Am 30. April 2025 wurde die Kaserne in Munster nach Unteroffizier Friederike Krüger benannt, der ersten Soldatin als Namensgeberin.
Den 30. april 2025 blev kasernen i Munster opkaldt efter korporal Friederike Krüger, den første kvindelige soldat, der gav sit navn.

Kvindelig soldat for første gang: Friederike Krüger er nu i Munsters kaserne!

Som et bemærkelsesværdigt skridt mod ligestilling i Bundeswehr blev kasernen i Munster im Heidekreis officielt omdøbt til "Unter Officer Friederike Krüger Kaserne". Dette markerer et historisk øjeblik, fordi en barak for første gang bærer navnet på en kvindelig soldat. Omdøbningsprocessen, som tog flere år, blev godkendt af forsvarsminister Boris Pistorius den 30. april 2025 efter at have indsamlet mere end 70 forslag, som f.eks. NDR rapporterer.

Omdøbningen af ​​den tidligere "Hindenburg Kaserne" er en afspejling af en omfattende ændring i den måde, militærhistorie og kønsroller anskues på. Tidligere bar kasernen det kontroversielle navn Paul von Hindenburg, hvis holdning til demokrati og hans rolle i nazisternes magtovertagelse kom under nøje lup. En rapport fra Bundeswehrs Center for Militærhistorie og Samfundsvidenskab viste, at Hindenburgs arv skulle revurderes, hvilket i sidste ende førte til beslutningen om at afvise hans navn og give Krüger en passende ære.

Historien om Friederike Krüger

Friederike Krüger, født 1789, meldte sig frivilligt til militæret i 1813, som kvinde blandt de dengang udelukkende mandlige soldater. Hun sluttede sig til den preussiske hær i herretøj og blev herefter kendt som August Lübeck. Hendes historie er ikke kun præget af mod, men også af en bemærkelsesværdig præstation: Hun kæmpede mod alle odds i fronten og blev i sidste ende tildelt Jernkorset, anden klasse for sin indsats, efter at hendes køn kom frem og hun blev udnævnt til underofficer.

Krügers sag er stadig vigtig i dag og behandles i forskellige sammenhænge, ​​såsom forskning i militæret og kønsorden. Karen Hagemanns antologi giver et overblik over disse emner og viser, hvordan billeder af kvinder og kønsrelationer i militæret har udviklet sig gennem årene, samt omfattende i Tysk digitalt bibliotek dokumenteret.

Et skridt ind i fremtiden

Omdøbningen til "Unter Officer Friederike Krüger Kaserne" er et stærkt tegn på, at Bundeswehr aktivt beskæftiger sig med sin historie og de tilhørende kønsroller. Det viser, at kvinder i dag også kan få anerkendelse for deres tjeneste og mod i militæret. Denne beslutning hilses ikke kun velkommen af ​​nuværende medlemmer af Bundeswehr, men er også et opmuntrende signal for fremtidige generationer af soldater.

Det er stadig at se, hvordan dette nye navn vil påvirke selvbilledet i Bundeswehr. Men det er allerede sikkert, at ændringen i opfattelsen af ​​militærhistorie og ligestilling absolut har en positiv effekt. Snart vil kasernen officielt stråle i sin nye pragt og vil være en hyldest til en bemærkelsesværdig kvinde.

Selvom hjemmesiden for Tagesschau ikke er tilgængelig, er indflydelsen af ​​denne navneændring stadig mærkbar. Det viser, at påskønnelse af kvinders præstationer i militærhistorien tager tid, men fortsætter med at vokse.