Handelskammeret slår alarm: Genkommunalisering kan koste Bremen dyrt!

Handelskammeret slår alarm: Genkommunalisering kan koste Bremen dyrt!

Der ulmer i øjeblikket meget i Bremen, da diskussionen om genkommunalisering af spildevand og bortskaffelse af affald tager fart. Hvad mange borgere måske ikke ved, er, at Handelskammeret advarer om de dyre konsekvenser af dette tiltag. Et emne, der kunne koste penge for mange mennesker.

Handelskammeret undersøgte en 47-siders rapport fra Berlin-baserede Prognos AG, som kritisk undersøger Senatets beslutninger. Som rapporten viser, skulle Bremen fra 2028 selv overtage opgaverne med spildevand og affaldsbortskaffelse samt gaderensning. Det ville kræve investeringer på hele 123 millioner euro, for ikke at tale om den årlige rentebyrde på over 3 millioner euro, hvis man rejser penge på kapitalmarkedet. De håbede besparelser på 2,1 millioner euro ved at fjerne momsen ville umiddelbart opveje disse omkostninger, ifølge Handelskammeret. "Der sker noget," siger de i Bremen, og det er bestemt sandt her.

Senatet og gennemsigtighedens skyggespil

Handelskammerets bekymringer og tvivl er ingen tilfældighed. Når alt kommer til alt, behandles delstatsregeringens afgørende rapporter som klassificerede oplysninger og er derfor vanskelige for offentligheden at se. En anmodning om inspektion blev afvist af økonomisenator Kristina Vogt, hvilket fik kammeret til at gøre indsigelse. Denne mangel på gennemsigtighed forårsager usikkerhed blandt Bremen-virksomheder.

I modsætning til Handelskammerets opfattelse står det bredere politiske landskab. Senatet ser tilsyneladende anderledes på sagen: Ifølge en aktuel evaluering fra byen Bremen er der økonomiske fordele ved rekommunalisering. Rapporten, der analyserede 22 forskellige organisationsformer for byafledning og drikkevandsforsyning, viser mulige besparelser i millionklassen. Dette kunne være særligt interessant for byen i tider med stramme budgetter.

Praksis og dens udfordringer

Men virkeligheden taler et andet sprog. Eksempler fra andre byer viser, at rekommunalisering ikke altid bringer den håbede lettelse. I Dresden steg antallet af ansatte for eksempel fra 350 til 450 efter at have forladt et offentligt-privat samarbejde, samtidig med at overskuddet faldt og gebyrerne steg. Også i Essen anslås omkostningerne ved rekommunalisering til at være mindst 38 millioner euro, hvilket eftertrykkeligt understreger nogle beslutningstageres skepsis.

Et andet nøglepunkt er stabiliteten af ​​gebyrer, som Hansewasser tilbyder Bremens borgere. Ifølge de ansvarlige er der på nuværende tidspunkt ingen ændringer i driftsaktiviteterne. Hansewasser sikrer en stabil honorarsituation, mens politiske aktører diskuterer fremtidige ændringer, og skatterammen stadig undersøges. Borgerne kunne have gavn af lavere spildevands- og vandafgifter, men om det rent faktisk bliver en realitet må vise sig.

Det er klart, at diskussionen om rekommunalisering i Bremen er alt andet end afgjort. På den ene side bekymringerne fra Handelskammeret, der advarer om mulige økonomiske tab, og på den anden side Senatets håb om besparelser. Hvorvidt og hvordan situationen udvikler sig, er fortsat spændende. Og mens politikerne fortsætter med at overveje, kan vi se frem til, hvad de kommende år vil bringe for Bremen.

For yderligere information, se også studierne fra Handelskammeret, som påpeger mange usikkerheder i sin udtalelse, samt synet på byen Bremen, som understreger de økonomiske fordele ved rekommunalisering: og ZFK.