Suche
Mein Konto
Kæmper om hjælp: Hvorfor unge i Tyskland skal vente på terapi
Mental sundhed hos børn i Nordtyskland: Lange ventetider på terapipladser og stigende stress.
Kæmper om hjælp: Hvorfor unge i Tyskland skal vente på terapi
Børn og unges mentale sundhed i Tyskland er under stort pres. Tallene er alarmerende: Hver femte unge under 18 år oplever en alvorlig psykisk krise inden for et år. Men mange af de ramte må vente længe på at få adgang til terapeutiske støttetjenester - i gennemsnit omkring seks måneder hr info rapporteret.
En aktuel undersøgelse viser, at strukturelle problemer i hjælpesystemet bidrager væsentligt til denne situation. Børnesundhedsrapporten 2023 viser på imponerende vis, hvor hårdt børn og unge er belastet af blandt andet konsekvenserne af pandemien og aktuelle kriser som Ukraine-konflikten og klimakrisen. Psykologiske symptomer er særligt almindelige hos piger, hvilket understreger problemets presserende karakter medicinsk tidsskrift informerer yderligere.
Udfordringerne i udbuddet
De overbelastede sundheds-, skole- og ungdomsvelfærdssystemer er en stor hindring for hurtig og effektiv behandling. 15-årige Mia fra Slesvig-Holsten fortæller, at hun lider af angstlidelser og panikanfald, og at hendes mor i tre år skulle lede efter et passende terapisted. I øjeblikket modtager Mia kun sporadiske terapisessioner, hvilket ikke er nok til at imødekomme hendes stigende behov daglige nyheder beskriver dette imponerende.
Eksperter peger på, at ventetiderne på terapipladser er fordoblet de seneste år. Behovet for praktiserende børne- og ungdomspsykiatere er ikke opfyldt tilstrækkeligt, hvilket medfører en stigning i henvendelser i klinikker. Der mangler et presserende behov for fastboende faglærte arbejdere i mange regioner, såsom Dithmarschen-distriktet. Forskeren Kristin Rodney-Wolf efterlyser så meget desto mere en tilpasning til behovsplanlægningen i socialsikringsloven for at lukke forsyningshullerne.
Forebyggelse og støtte
Sideløbende med disse presserende spørgsmål er det vigtigt at træffe forebyggende foranstaltninger. Eksperter anbefaler at integrere området for mental sundhed tættere i skolerne, for eksempel gennem skolepsykologer og at introducere emnet "mental sundhed" i læseplanerne. At tage faktorer som motion, ernæring og sundhed i betragtning er også et skridt i den rigtige retning for bedre at støtte de unge.
Sidst men ikke mindst gør klimafrygt, som rammer 59 % af de 16 til 25-årige, klart, at nye emner også skal inddrages i denne diskussion. Tilbage står det spændende spørgsmål, om og hvordan de unge i højere grad kan inddrages i udformningen af deres eget sundhedsvæsen for ikke blot at fremme deres egen stabilitet, men også for at bidrage aktivt til at overvinde sociale udfordringer.
Med de rette ændringer i støttesystemerne og mere offentlig bevidsthed kan situationen for den unge generations mentale sundhed i Tyskland forbedres markant.