Planlagt militærprojekt: Rügen i sigte som en strategisk havn!

Planlagt militærprojekt: Rügen i sigte som en strategisk havn!

Øen Rügen, kendt for sin maleriske kystlinje og turisme, har en lang og kompliceret historie. Dette er især kendetegnet ved de talrige mislykkede forsøg på at bygge en flådehavn i Großer Jasmunder Bodden. Disse ambitiøse planer ville fundamentalt have ændret Europas militære landskab og regionens identitet, men alle forsøg endte i fiasko.

Gennem århundreder var der tre store faser, hvor man seriøst overvejede at skabe en havn på Rügen. Det første forsøg, som varede fra 1848 til 1866, var præget af efterdønningerne af revolutionen i 1848. Det Tyske Forbund havde ideen om at bygge en flådehavn på Rügen, men dette mislykkedes i 1852 på grund af økonomiske flaskehalse og politiske uenigheder. Admiral Adalbert af Preussen forsøgte også forgæves at etablere en flådebase. Planerne om en kanal gennem Schaabe og en jernbaneforbindelse mellem Berlin og Breege var ambitiøse, men de geografiske forhold var ikke egnede. Projektet blev i sidste ende opgivet Uckermark kurer rapporteret.

Den anden fase, fra 1936 til 1945, fandt sted under den nationalsocialistiske æra. Storadmiral Erich Raeder var en drivende faktor i planerne om at gøre Rügen til Kriegsmarinens hovedbase. Rügen-dæmningen stod færdig i 1936 og gjorde det muligt at forbinde til fastlandet. Der var planlagt et omfattende havnekompleks, som skulle udstyres med et skibsværft og en ubådsbase. Tekniske udfordringer og krigens kaos førte dog til, at byggeriet blev standset allerede i 1940, mens et nyt forsøg i 1944 også var mislykket.

I den tredje fase, som varede fra 1950 til 1953, overtog DDR planlægningen med sovjetisk støtte. "Rügenhafen" havde til formål at styrke regionens militære potentiale. Mere end 1.600 beboere fra Glowe og omegn blev flyttet som led i en tvangsflytning. Byggeriet begyndte i 1952 og brugte op til 15.000 arbejdere, inklusive politiske fanger. Byen "Hafenstadt Jasmund" var beregnet til op til 100.000 mennesker. Men dette projekt blev i sidste ende aflyst i 1953 på grund af politiske og økonomiske vanskeligheder. Urolighederne i DDR forhindrede store arbejdsnedlæggelser på byggepladserne, men demonteringen begyndte umiddelbart efter protesterne i juli 1953 Wikimedia suppleret.

Resterne af det, der engang var et storstilet projekt, er nu næsten helt tilgroet. Historiske spor kan kun genkendes i en historisk sammenhæng. Rügenhafen forbliver derfor et uafsluttet kapitel i den tyske flådes historie, som på imponerende vis viser, hvordan politiske og økonomiske omstændigheder kan føre selv de mest ambitiøse projekter til ingenting. Rügen er dog fortsat et populært rejsemål, hvor naturen fortsat spiller hovedrollen, og turismen opretholdes - en lille stråle af håb i en ellers turbulent historie.