Luftredning i Greifswald: Sådan kæmper redningsfolk mod mentale ar!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Find ud af, hvordan redningsarbejdere i Greifswald håndterer traumatiske operationer, og hvilken rolle mental sundhed spiller.

Erfahren Sie, wie Rettungskräfte in Greifswald traumatische Einsätze verarbeiten und welche Rolle psychische Gesundheit spielt.
Find ud af, hvordan redningsarbejdere i Greifswald håndterer traumatiske operationer, og hvilken rolle mental sundhed spiller.

Luftredning i Greifswald: Sådan kæmper redningsfolk mod mentale ar!

I den rolige kystby Greifswald er der ikke kun fantastiske strande, men også komplekse historier om redningsarbejdere, der skubber deres grænser hver dag. Helikopterpiloten Ehling illustrerer dette med imponerende billeder af sin placering: på stranden, på en eng og på klipperne. Disse billeder symboliserer ikke kun "pilotromantik", men er også en slags mestringsmekanisme. I en artikel i Die Zeit bliver det klart, at sådanne billeder er nødvendige for at bearbejde de ofte stressende minder om operationer, såsom de tragiske oplevelser med druknede svømmere eller alvorligt kvæstede bilister.

En mission, hvor Ehling og hans team var de første, der ankom til stedet, hvor to teenagere tog deres eget liv, var særligt stressende. For at håndtere disse oplevelser trækker Ehling sig ofte tilbage til Østersøen, ser på havet og ringer til sine forældre i telefonen. Frem for alt er det de stille lyde af soul og blues, der bringer ham fred og ro efter en høj dag på arbejdet. Efter roligere skift kan der nogle gange opstå højere rocklyde. Disse metoder er en del af den personlige mestring, men forskerne arbejder også intensivt med løsninger.

Videnskabelige tilgange til traumehåndtering

En aktuel undersøgelse af prof. Dr. Saskia Eschenbacher fra Akkon Universitet viser, hvor vigtige opfølgende diskussioner er for redningsarbejdere. I hendes artikel "Getting it off your soul: transformative conversations for processing traumatic experiences" understreges betydningen af ​​følelsesmæssige refleksioner inden for missionsdebriefings. Disse "transformative samtaler" hjælper ikke kun nødhjælpspersonale til kognitivt at bearbejde traumatiske oplevelser, men giver også mulighed for at reducere følelsesmæssig stress. Ifølge Akkon Hochschule er formålet med disse forskningstilgange bedre at forstå belastningerne i nødtjenester og at være i stand til at omsætte dem til værdifulde læringsmuligheder.

Undersøgelsen anbefaler, at beredskabs- og redningsorganisationer skal skabe støttestrukturer og aktivt spørge medarbejderne om deres behov. Emnet mental sundhed bliver stadig vigtigere, især i job, der er præget af høje niveauer af stress.

Psykisk sundhed i akuttjenester

Et voksende problem afspejles også i tallene: Ifølge Deutsche Depressionshilfe vil hver femte tysker lide af depression på et tidspunkt i deres liv, hvilket er særligt vigtigt for ansatte i beredskabet. Disse mennesker er ofte udsat for øget risiko på grund af høje psykofysiologiske stressfaktorer. Derudover er selvmordsraterne for mænd tre gange højere end for kvinder, hvilket understreger tabuet omkring psykisk sygdom.

RUPERT-initiativet har til formål at øge bevidstheden om mental sundhed i beredskabstjenester. Et anonymt onlinetilbud har til formål at tilskynde berørte medarbejdere til at tale om deres stress og søge støtte. Platformen, som kan findes på hjemmesiden www.rupert-community.de, tilbyder information og mulighed for anonym udveksling med jævnaldrende. Målet er at hjælpe de berørte til at tage ansvar for deres helbred.

De første resultater af RUPERT-undersøgelsen viser, at tidlige indgreb og bedre bevidsthed om psykisk stress er afgørende for at fremme livskvaliteten og sundheden for beredskabspersonale. Implementeringen af ​​sådanne støttetilbud kan derfor udgøre et vigtigt skridt for trivslen for de mennesker, som ofte står i skyggen af ​​deres operationer.