Hederedning i delstatens parlament: strid om klimabeskyttelse og skovbrug bryder ud

Hederedning i delstatens parlament: strid om klimabeskyttelse og skovbrug bryder ud

Genbefugtning af moser i Mecklenburg-Vorpommern: Et emne, der har domineret den politiske dagsorden i årevis og er særligt vigtigt for klimabeskyttelsen. Disse vådområder er ikke kun fascinerende levesteder, men også afgørende, når det kommer til at lagre kulstof og regulere vandforsyningen. Ifølge det Northern Courier Der er omkring 285.000 hektar hede i Mecklenburg-Vorpommern, hvoraf omkring 82.000 hektar er skovhedeområder.

Tilstanden for disse tørveområder er imidlertid alarmerende: 63 % er moderat til stærkt drænet og er derfor økologisk svækket. Drænede moser frigiver klimaskadelige gasser – det anslås, at der hvert år udledes 6,2 millioner tons kuldioxidækvivalenter fra disse områder. Disse emissioner er den største kilde til drivhusgasser i staten, som statens regering siger i sin rapport Miljøpolitik bestemmer.

Politiske udfordringer og krav

Skovejerne er dog skeptiske over for fornyelsesprocessen. De frygter juridiske problemer, da genbefugtning potentielt kan klassificeres som skovkonvertering. Det betyder, at de skal indhente tilladelser og betale erstatning. Af den grund efterlyser SPD og Venstre i delstatsparlamentet en klar lovregulering, der slår fast, at professionelt planlagt genfugtning ikke tæller som skovomlægning.

Hovedmålet her er at skabe en retssikker løsning for skovejere med henblik på at fremme renaturering af skovhede. SPD's parlamentariske gruppe foreslår også yderligere incitamentsmuligheder gennem øko-konti, øko-point og MoorFutures for at fremskynde processen.

Fremskridt og klimamål

På trods af de politiske aspekter er fremskridt med hensyn til genbefugtning fortsat langt bagefter de præsenterede mål. Statsrevisionen kritiserer, at kun 30 % af genbefugtningsmålet blev nået: I stedet for de tilstræbte 49.000 hektar blev kun 15.000 hektar renatureret mellem 2010 og 2020. Alliancen Grønne betegner disse resultater som et wake-up call og fremhæver de statslige udfordringer.

Kravet om fremskridt bliver så meget desto mere presserende i betragtning af delstatsregeringens klimaneutralitetsmål inden 2040. Tidlige fremskridt med genbefugtning forventes først i 2030, hvilket bringer opnåelsen af ​​disse mål i fare.

Den føderale regerings rolle

Kritikken og udfordringerne i Mecklenburg-Vorpommern er en del af et større initiativ, der drives frem af den føderale klimabeskyttelseslov og den nationale hedebeskyttelsesstrategi, som blev vedtaget i 2022. Det landsdækkende mål er at reducere emissionerne fra tørvearealer med fem millioner tons CO2-ækvivalenter årligt med 2030 som en nøgleforanstaltning. Ifølge det Forbundsministeriet for Fødevarer og Landbrug Mosejord udgør omkring 8 % af det landbrugsbrugte areal i Tyskland og er ansvarlig for omkring 7,5 % af de tyske drivhusgasemissioner.

Et finansieringsbehov på omkring 300 millioner euro om året anslås til gennemførelsen af ​​disse foranstaltninger. Kreative tilgange er påkrævet, såsom bonificering gennem hedepapirer eller fremme af paludikultur, hvor våde hedeområder bruges til landbrug. Vejen til renaturering er lang, men hedernes betydning for klimabeskyttelsen kan ikke overvurderes. Tiden er ved at løbe ud, og det er stadig spændende at se, hvilke løsninger delstatsregeringen i sidste ende vil præsentere for både at fremme klimabeskyttelsen og beskytte skovejernes interesser.