Efter 20 år: Retur til Neubrandenburg – ensomhed i stedet for hjem?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Tilbage til Neubrandenburg: En familie kæmper for sociale kontakter og tilhørsforhold efter 20 års fravær.

Rückkehr nach Neubrandenburg: Eine Familie kämpft um soziale Kontakte und Zugehörigkeit nach 20 Jahren Abwesenheit.
Tilbage til Neubrandenburg: En familie kæmper for sociale kontakter og tilhørsforhold efter 20 års fravær.

Efter 20 år: Retur til Neubrandenburg – ensomhed i stedet for hjem?

At vende hjem er ofte et skridt fyldt med blandede følelser. Det er også, hvad folk, der vender tilbage til Neubrandenburg, oplever, som forfatteren, der vendte tilbage til sit gamle hjem efter 20 år i forskellige byer i Tyskland. På trods af forventningen fra gamle venner og kendte steder, er de første par måneder ikke lette. Efter syv måneder i Neubrandenburg føler familien stadig ikke, at de rigtig er kommet. Mangel på sociale kontakter og manglende interesse blandt lokalbefolkningen er medvirkende til, at de ofte føler sig alene. Det fortæller hun SVZ.

Tilbagekomsten fandt sted mod den oprindelige modstand. Gamle venner har også en travl hverdag og lidt tid til spontane møder. En grillaftale kræver nu lang gennemløbstid, fordi livet i byen er meget struktureret. Det bliver tydeligt, at det sociale liv i Neubrandenburg ofte ikke svarer til bylivets fleksibilitet i større metropoler.

Kommer hjem med forhindringer

En anden sag er den 40-årige teatermager Rika Weniger, der flyttede tilbage til sin hjemby Neubrandenburg efter to årtier i det vestlige Tyskland. Rika, der tog til Oldenburg og Braunschweig for at studere som 19-årig, har aldrig rigtig mistet sin by af syne. Hendes tilbagevenden udspringer også af ønsket om at udvikle kunstneriske projekter i byen. Et eksempel på dette er hendes teaterstykke ”Hvordan laver man god kunst til østtyskere?”, der omhandler emner som østtysk identitet og den politiske situation. Rika beskriver, at hendes modvilje mod at komme med kritiske udtalelser om Neubrandenburg er baseret på et ønske om at opbygge en positiv forbindelse med lokalbefolkningen og samtidig forfølge sit eget kunstneriske perspektiv, som hun skrev i en artikel af Deutschlandfunk kultur forklaret.

Rikas forhold til sin familie er også anstrengt, især hendes far, hvilket ikke gør hende tilbage lettere. Tilknytningen til rødderne er derfor påvirket af forskellige faktorer, ikke kun geografisk placering, men også personlige historier og konflikter.

Socialt netværk og udfordringer

Disse oplevelser er en del af en større tendens i østtyske byer, hvor mange hjemvendte står over for lignende udfordringer. I et samfund, der i stigende grad er præget af emigration og aldring, bliver det stadig vigtigere at skabe sociale ankerpunkter for unge. En undersøgelse af MDR anbefaler at skabe mødesteder for venskaber i landsbyer og små byer. Landsbyapps og lokale chatgrupper kunne bidrage til dette for at fremme netværk og øge livskvaliteten i landdistrikterne.

Det er derfor vigtigt, at hjemvendte og lokale finder muligheder for at mødes for at etablere langvarige relationer og dermed skabe et tilhørsforhold. Måske vil Rikas næste tiltag eller forfatterens klumme hjælpe med at finde lidt mere fællestræk under hverdagens strabadser. Og så er det stadig at håbe, at tilbagevenden til et gammelt hjem vil blive ledsaget af nye venskaber, hvis folk giver hinanden tid og arbejder på deres sociale netværk.