Suche
Mein Konto
Politik i klasseværelset: MV stemmer om skolelov!
Mecklenburg-Vorpommern diskuterer Beutelsbach-konsensus i den nye skolelov for at styrke den politiske uddannelse.
Politik i klasseværelset: MV stemmer om skolelov!
Borgeruddannelse i skolerne: Et meget omdiskuteret emne
Politisk uddannelse i vores skoler tager fart, især inden det kommende delstatsvalg i Mecklenburg-Vorpommern. I januar 2026 vil delstatsparlamentet tage stilling til optagelsen af Beutelsbach-konsensus i skoleloven, et emne, der ikke kun vedrører pædagoger, men også samfundet som helhed. Bechersbach-konsensus, der blev oprettet i 1976 i Hülsesbach, er en vigtig didaktisk retningslinje, der skal sikre, at eleverne ikke bliver overrumplet, men kan danne deres egne meninger. Dette rapporterer ndr.de.
Samtidig opfordrer AfD, der er kritisk over for eventuel indoktrinering i klasseværelset, til at reducere de politiske timer til fordel for naturvidenskabelige fag. Partiet er af den opfattelse, at overbelastning med politiske spørgsmål ikke er i elevernes interesse. Fokus er her på at beskytte børn og unge mod ensidig meningsdannelse.
Sachesbach-konsensus: principper for borgeruddannelse
De grundlæggende principper i Beutelsbach-konsensus er klart definerede og danner rammen om politisk undervisning i skolerne. På den ene side er der forbuddet mod overvældning, som sikrer, at eleverne ikke påvirkes uforberedte på bestemte meninger. Elevorientering er også et centralt aspekt, der skal fremme selvstændig meningsdannelse. Og sidst, men ikke mindst, er det kontroversielle krav vigtigt: Der skal fremlægges forskellige meninger i klassen, så en afbalanceret diskussion kan finde sted. Højt bpb.de Denne konsensus er et centralt element i politisk uddannelse i Tyskland.
En væsentlig tilhænger af denne skolereform er læge Gudrun Heinrich, der ser lovændringen som en "milepæl" for skolernes demokratiopbyggende opgave. Hun understreger vigtigheden af grundlovens værdier og lærernes ansvar for ikke at overtræde de påkrævede principper. GEW ser dette som en mulighed for at styrke lærerne, især i håndteringen af højreekstremistiske hændelser.
Konteksten for diskussionen
Bechersbach-konsensus opstod i 1970'erne under intensive diskussioner om politisk uddannelse. Dengang formulerede Hans-Georg Wehling de centrale pointer, som stadig er meget relevante i dag. Borgeruddannelse bør ikke kun fremme kritisk tænkning, men også evnen til at analysere egne interesser og finde måder at repræsentere dem på. Denne vision bliver revitaliseret af den nuværende skolepolitiske diskurs i Mecklenburg-Vorpommern.
Derudover har østtyske studenterrepræsentanter allerede bragt deres krav om mere politisk uddannelse til statspolitik. Denne ungdomsstemme er essentiel, da de er direkte påvirket af virkningerne af en sådan lovændring og bringer værdifulde perspektiver.
Samlet set mangler det at se, hvordan delstatsparlamentet beslutter sig næste år. Diskussionen om politisk uddannelse i skolerne er langt fra slut og vil fortsat være med til at præge skoletimerne i Mecklenburg-Vorpommern. Det er nu op til lovgiverne at have en god hånd og sætte kursen mod en afbalanceret, demokratisk uddannelse.