EU øger presset på Rusland: Ny sanktionspakke for olie og gas!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 18. juli 2025 besluttede EU en stærk pakke af sanktioner mod Rusland for yderligere at svække olie- og energiindustrien.

Die EU beschloss am 18. Juli 2025 ein starkes Sanktionspaket gegen Russland, um die Öl- und Energieindustrie weiter zu schwächen.
Den 18. juli 2025 besluttede EU en stærk pakke af sanktioner mod Rusland for yderligere at svække olie- og energiindustrien.

EU øger presset på Rusland: Ny sanktionspakke for olie og gas!

Den Europæiske Union godkendte fredag ​​en ny sanktionspakke mod Rusland, hvilket er den 18. siden starten på Ukraine-krigen. Disse foranstaltninger har til formål at skade den russiske olie- og energiindustri yderligere. Det står klart, da der indføres et fleksibelt prisloft for russisk råolie, som nu vil ligge 15 procent under den gennemsnitlige markedspris. Dette træk følger erfaringerne fra det tidligere prisloft på $60 per tønde, som blev set som stort set ineffektivt, fordi det havde for mange smuthuller. Det fortæller hun Financial Express, at Rusland på trods af sanktionerne solgte det meste af sin olieeksport til et højere prisniveau.

EU's udenrigspolitiske chef Kaja Kallas sagde, at denne pakke af sanktioner var en af ​​de stærkeste mod Rusland, mens den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky beskrev foranstaltningerne som "rettidige og nødvendige", især i betragtning af de intense russiske angreb. De nye sanktioner omfatter også transaktioner relateret til Nord Stream-gasrørledningerne samt adskillige banker, der hjælper med at omgå disse sanktioner. Ifølge Associated Press 105 skibe fra den russiske "skyggeflåde" blev sortlistet, hvilket bringer det samlede antal sanktionerede skibe til over 400.

Politiske forhindringer og forhandlinger

Aftalen om de nye sanktioner var ikke helt uproblematisk og blev i første omgang blokeret af Slovakiet. Dette havde udtrykt bekymring, især over de økonomiske konsekvenser af et forbud mod import af russisk gas fra 2028, men blev endelig enige efter forsikringer om, at der ikke ville være nogen alvorlige økonomiske konsekvenser.

Som Deutsche Welle rapporterer, blev der fundet et kompromis, der også skulle sikre, at olieprisloftet justeres regelmæssigt. Dette påvirker salget til lande som Indien, Kina og Tyrkiet. Derudover vil virksomheder, der transporterer russisk olie under det nye prisloft, blive sanktioneret.

Diskussionen om sanktionernes effektivitet er fortsat anspændt blandt EU-medlemslandene. Kritikere tvivler på, at disse tiltag faktisk kan påvirke Kremls strategi, mens tilhængere forventer betydelige økonomiske tab for Rusland.

Et kig ind i fremtiden

Ud over forbuddet mod transaktioner, der involverer Nord Stream-rørledningerne, vil yderligere 22 banker, herunder to kinesiske, blive afkoblet fra det internationale finansielle system SWIFT. Det er en klar indikation af EU's fortsatte pres på Rusland. Men udfordringerne er fortsat store: Den amerikanske dollar dominerer den globale oliehandel, hvilket markant begrænser EU's mulighed for at håndhæve disse foranstaltninger.

På længere sigt skal det vise sig, om de nye sanktioner kan få den tilsigtede effekt, og i hvilket omfang de rent faktisk vil lægge pres på den russiske ledelse omkring præsident Vladimir Putin. Emnet er fortsat eksplosivt og vil helt sikkert fortsætte med at præge politiske diskussioner i Europa.