Mælkepriserne stiger, men hvor længe vil gårde forblive i spillet?

Mælkepriserne stiger, men hvor længe vil gårde forblive i spillet?

Der er i øjeblikket en positiv stemning i luften blandt mælkeproducenter i det nordlige Tyskland. Den nuværende pris på mælk har oversteget 50 cents per liter, hvilket giver landmændene håb. Det er den længste periode siden 1980'erne, hvor der er observeret konsekvent høje mælkepriser. Der er dog udfordringer, der skal overvindes. Som Elite Magazin rapporterer, stagnerer investeringer i nye kostald i hele Tyskland. Mange virksomheder er tvunget til at fortsætte driften af ​​gamle, afskrevne stalde, mens overholdelse af stigende standarder skaber usikkerhed.

I øjeblikket er omkring 200-købedrifter endda ved at give op, og på trods af de høje mælkepriser ser vi et fald i antallet af køer, især i det nordlige og nordvestlige Tyskland. Høje priser kan være attraktive på kort sigt, men de bevarer også strukturer, der ikke er konkurrencedygtige. For at sikre fremtidens mælkeproduktion har landmændene brug for et kontinuerligt godt afkast for mælk og kød. Derudover er forenklinger i byggelovgivningen samt mindre bureaukrati og produktionskrav af afgørende betydning. Potentielle efterfølgere til gården længes efter klare signaler fra politik og handel.

Dyrevelfærd og mælkepriser: et spændende samspil

Et andet vigtigt aspekt, der påvirker mælkepriserne, er de stigende krav til dyrevelfærdsstandarder. En aktuel undersøgelse fra ife Institute for Food Economics Kiel undersøger de økonomiske konsekvenser af højere dyrevelfærdsstandarder i mælkeproduktionen. Ifølge Milchland er der stigende forbrugerinteresse for dyrevelfærd, men gennemsigtigheden lider under de mange forskellige mærker.

Undersøgelsen viser, at indførelsen af ​​bedre dyrevelfærdsstandarder medfører ekstra omkostninger for virksomhederne. For dyrevelfærdsmærkets indgangsniveau skal landmændene i gennemsnit forvente 2,28 øre pr. liter, mens præmieniveauet endda koster yderligere 2,64 øre. Mejerierne skal også kæmpe med meromkostninger, som kan ligge på mellem 5,7 og 18,9 øre pr. liter, afhængigt af virksomheden. Et ensartet, statsstøttet dyrevelfærdsmærke kunne hjælpe med at overvinde disse udfordringer og øge antallet af forbrugere, der er villige til at betale.

Markedsandele og forbrugstendenser

Undersøgelsen omfatter også 159 mejeriselskaber i Tyskland, hvoraf 64 producerer konsummælk. Kun 10 til 12 af disse virksomheder behandler rå mælk med højere dyrevelfærdsstandarder. Mens andelene af rå mælk med disse højere standarder stadig er lave, viser de en opadgående tendens, som analysen imponerende viser. I 2019 udgjorde produktionen af ​​drikkemælk i Tyskland 4 milliarder liter, hvoraf 3,3 milliarder liter gik til fødevareforhandlere.

Privathusholdningernes samlede forbrug viser dog en nedadgående tendens, som er faldet med omkring 2 procent årligt de seneste år. Især var der et fald på 5,3 procent fra 2018 til 2019 – en tendens, der burde få mejerier og landmænd til at tænke over, hvordan de kan gøre deres produkter mere attraktive for forbrugerne.

Fremtiden for mælkeproduktionen i Nordtyskland afhænger derfor ikke kun af priser, men også af de tilhørende standarder og evnen til at tilpasse sig markedets skiftende krav. Den næste periode vil vise, hvordan industrien reagerer på disse udfordringer.