Bankkonflikt i Libanon: Bliver hulloven ignoreret?

Bankkonflikt i Libanon: Bliver hulloven ignoreret?

I går fandt et vigtigt møde sted mellem den libanesiske finansminister Yassine Jaber og Association des banques du Liban (ABL). Fokus for diskussionerne var det eksplosive emne for hulloven, som viser sig at være en udfordring for landet. Drøftelserne drejede sig om at dække hullerne mellem bankerne, den libanesiske stat og Banque du Liban. Mange håber på en tidlig løsning, men gældssituationen er fortsat undertrykkende og uløst.

Mødet var et forsøg på at dæmpe den anspændte situation, efter at der brød ud på et heftigt skænderi ved et tidligere møde. Selvom stemningen var mindre anspændt, blev det klart, at konvergens om gap-loven og omstruktureringen af ​​banksektoren stadig er langt væk. For mange er den nuværende krise fortsat et SYSTEMISK problem, selvom den libanesiske stat ikke tager dette op i sine lovtekster.

Nye tilgange og forslag

Guvernøren for Banque du Liban, Karim Souhaid, bemærker i sin juridiske analyse, at krisen ikke har nogen chance, så længe karakteren af ​​de systemiske problemer ikke erkendes. Minister Jaber forsøger på den anden side at komme med et forslag, der vil give mulighed for en retrospektiv juridisk og regnskabsmæssig gennemgang af bankkonti. Der er dog ingen konkrete kriterier, hvilket betyder, at forslaget bliver mødt med skepsis blandt eksperter.

Et kontroversielt punkt er implikationen af, at dele af indskud kan blive devalueret eller endda annulleret. Den foreslåede lov om den fælles landbrugspolitik kunne skubbe dette endnu længere og rejse yderligere tvivl i betragtning af den allerede rystede økonomiske situation. Spørgsmål om de tidligere handlinger fra Kommissionen for Banktilsyn, ledet af Samer Hammoud, kaster yderligere lys over den komplekse situation.

Den Internationale Valutafonds (IMF) holdning ser dog ud til at være uændret: Presset er på at eliminere bankernes aktieandele og fritage staten for ethvert ansvar. Dette viser, hvor udfordrende de nuværende strukturer og deres reformer er. Kløften mellem finansminister Jaber og ABL forbliver uændret, hvilket understreger den fortsatte usikkerhed i banksektoren.

De generelle forhold for de libanesiske banker er spændte, og en vej ud kan kun findes med smarte og målrettede løsninger. Mens der er en kamp på den politiske arena, er bekymringerne hos borgere, der sidder på deres opsparing, allestedsnærværende. Mere end nogensinde før kræver udviklingen på den finansielle scene en god hånd og et øjebliks visdom fra beslutningstagernes side.

En krisestyringsstrategi, der ikke kun fokuserer på bankerne, men også på befolkningens bekymringer, kan potentielt give et pusterum. De næste skridt mangler at blive set, især i lyset af de globale ændringer og udfordringer, der kan ligge forude for libaneserne.