Drab på 16-årig: Asylansøger med psykiske problemer anholdt!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Göttingen bliver en 31-årig asylansøger anholdt mistænkt for mord; en ekspertudtalelse om skyld er afventende.

In Göttingen wird ein 31-jähriger Asylbewerber wegen Mordverdachts festgenommen; ein Gutachten zur Schuldfähigkeit steht aus.
I Göttingen bliver en 31-årig asylansøger anholdt mistænkt for mord; en ekspertudtalelse om skyld er afventende.

Drab på 16-årig: Asylansøger med psykiske problemer anholdt!

En chokerende hændelse har vakt opsigt i Göttingen de seneste dage. Fredag ​​blev en 31-årig mand, en afvist asylansøger fra Irak, anholdt, efter at han var mistænkt for forsætligt at have skubbet en 16-årig pige mod et forbipasserende tog på Friedland togstation. Et alvorligt drab blev kort efter de unges død anmeldt til drabsgruppen, da anklagemyndigheden på grund af omstændighederne antog, at der var tale om et drab. Efterforskerne er enige om, at det er usandsynligt, at det blot var et uheld, da den 16-årige talte i telefonen, da hændelsen indtraf og styrtede ind i siden af toget, ifølge [Göttinger] Tageblatt](https://www.goettinger-tageblatt.de/lokales/goettingen-lk/goettingen/maedchen-in-friedland-getoetet-nach-festnahme-soll-gutachten-soll- Schuldfaehigkeit-klaeren-OLYBPUGTUJGQXBX54YLCUHCC) rapporteret.

Den mistænkte var tidligere blevet fundet på banegården, efter at han havde gjort optøjer flere gange. Der var dog i første omgang ingen akutte grunde til anholdelse, så han blev midlertidigt løsladt. Men manden vakte atter opmærksomhed, da han blev ført til grænseovergangslejren Friedland. Der viste han psykologiske abnormiteter og blev indlagt på Asklepios-klinikken. Kun DNA-spor fundet på den sårede teenagers lig førte til hans senere anholdelse. Denne DNA-prøve kom fra en tidligere sag og spillede en central rolle i at identificere den mistænkte, som i øjeblikket er i et kriminalforsorgscenter og forbliver tavs om beskyldningerne.

Psykiatrisk rapport og retssager

Der vil snart blive indhentet en psykiatrisk rapport om den 31-åriges skyld. Han har tidligere fået diagnosen skizofreni, hvilket rejser spørgsmål om hans skyld ved en eventuel retssag. I mellemtiden kommenterede Niedersachsens indenrigsminister Daniela Behrens Dublin-reglerne, som regulerer fordelingen af ​​asylansøgere i Tyskland og Europa. Behrens understregede, at det haster med at håndtere de eksisterende problemer i Dublin-proceduren for at finde holdbare løsninger og advarede mod faren for, at den tragiske hændelse kunne udnyttes til at anspore fremmedhad og had, som [Göttinger] Tageblatt](https://www.goettinger-tageblatt.de/lokales/goettingen-lk/goettingen/maedchen-in-friedland-getoetet-nach-festnahme-soll-gutachten-soll- Schuldfaehigkeit-klaeren-OLYBPUGTUJGQXBX54YLCUHCC) rapporteret.

Dublin-proceduren, der sikrer, at asylansøgninger kun behandles i ét EU-medlemsland, afslører mange mangler efter flygtningekrisen 2015-2016. Dette spørgsmål er ikke kun relevant for de berørte asylansøgere, men også for sikkerhedssituationen i medlemsstaterne. EU-Kommissionen har siden fremlagt reformforslag for grundlæggende at revidere Dublin-proceduren og optimere de relevante officielle processer, som [BAMF](https://www.bamf.de/DE/Themen/AsylFluechtlingsschutz/AblaufAsylverfahrens/Dublin procedure/dublin procedure-node.html) rapporterer.

Udfordringerne ved Dublin-forordningen

Dublin-systemet, som har eksisteret siden 1990, blev oprindeligt indført for at regulere behandlingen af ​​asylansøgninger og undgå flere ansøgninger. Men i de senere år er det blevet mere og mere klart, at det har betydelige svagheder. Mens antallet af asylansøgninger i EU eksploderede mellem 2012 og 2016, forblev implementeringen af ​​Dublin-forordningen ineffektiv. Kun en lille del af overførslerne blev faktisk gennemført, og tilbagesendelsen af ​​personer, der ikke var berettiget til asyl, viste sig også vanskelig, som analyserne fra Europa-Parlamentet viser.

Den nuværende situation, hvor tragiske hændelser omkring asyl- og migrationsspørgsmål finder sted, rejser vigtige spørgsmål om truslen mod asylansøgeres grundlæggende rettigheder. Særligt beskyttelsen af ​​børns og uledsagede mindreåriges rettigheder skal sættes i centrum for reformbestræbelserne. Ansvaret for gennemførelsen af ​​Dublin-forordningen skal deles mere retfærdigt, og øget samarbejde mellem medlemsstaterne er afgørende for at løse udfordringerne kompetent og humant.