Oprustning boom: Tyskland har akut brug for mere militært stål!

Oprustning boom: Tyskland har akut brug for mere militært stål!

Våbenindustrien i Tyskland oplever i øjeblikket et sandt boom. Tyske virksomheder som Rheinmetall AG opfordrer i stigende grad indenlandske stålproducenter til at øge deres produktion af militærstål. De overskygges af de geopolitiske ændringer, som især krigen i Ukraine og nyorienteringen af ​​forsvarspolitikken i Europa har forårsaget. Livemint rapporterer at denne udvikling repræsenterer en stor udfordring, men også en mulighed for stålindustrien.

Rheinmetall, Tysklands førende våbenproducent, er især afhængig af den svenske stålproducent SSAB AB, som udgør en vis forsyningsrisiko. Rheinmetalls aktier er næsten tredoblet i år, og selskabets markedsværdi har nu endda overhalet Volkswagens. En rigtig succeshistorie, karakteriseret ved en stigning i den føderale regerings forsvarsudgifter sideløbende med lempelsen af ​​"gældsbremsen" og en generel revurdering af militære prioriteter. Economy.ac viser at Rheinmetall ikke kun producerer militært isenkram som våben og kampvogne, men også elektroniske løsninger og ammunitionssystemer.

Mission og udsyn

For at imødekomme den stigende efterspørgsel forventer Rheinmetall at fordoble sin efterspørgsel efter militærstål i den nærmeste fremtid, som nu udgør flere tusinde tons årligt. Salzgitter AG og Dillinger Hüttenwerke AG reagerer aktivt på denne opfordring til at styrke den indenlandske forsyningskæde, da Dillinger har været en af ​​de militærcertificerede producenter siden 2021 og har spillet en nøglerolle i forsvarsindustrien. Salzgitters planer om at levere til forsvarssektoren blev mere konkrete under den tyske regerings reviderede skatteregler. Livemint tilføjet at mange mindre stålproducenter som Benteler allerede leverer til forsvarsindustrien, men ikke ønsker at oprette deres egne rustningsafdelinger.

Forbundsrepublikken forventes at investere mere end 60 milliarder euro i forsvarsbudgettet for 2025, hvilket repræsenterer en stigning på omkring 15 %. Dette sker på et tidspunkt, hvor efterspørgslen efter højteknologi i forsvarssektoren er støt stigende på grund af det skiftende politiske klima i Europa. En undersøgelse foretaget af EY viser blandt andet, at disse forsvarsinvesteringer ikke kun hjælper militæret, men også kan give stimulans til hele økonomien, hvilket kan sikre eller skabe op til 1,3 millioner arbejdspladser.

Kritik og udfordringer

Ikke desto mindre er debatten om indenlandsk stålproduktion og dens støtte ikke uden modstand. Mange stålproducenter er tilbageholdende med at øge deres produktionskapacitet, fordi mængden ikke er høj nok til at retfærdiggøre en rimelig investering. Thyssenkrupp har endda oplyst, at der ikke er planer om at genåbne et anlæg, der lukkede i 2021. De nye virksomheder i branchen står over for udfordringen med at imødekomme øgede krav og samtidig skulle finde de økonomiske ressourcer til nødvendige investeringer.

Hans Christoph Atzpodien, formand for den tyske sikkerheds- og forsvarsindustriforening, har opfordret til statslige indkøbsgarantier for stålproduktion. På trods af anerkendelsen af ​​stål som et nationalt sikkerhedsspørgsmål, har regeringen indtil videre ikke truffet foranstaltninger til specifikt at styrke den indenlandske produktion til militære formål. Dette kan vise sig at blive et kritisk punkt i de kommende måneder, da efterspørgslen efter militært materiel fortsætter med at stige.

Overordnet set er udviklingen i den tyske forsvarsindustri et fascinerende emne, som permanent kan ændre ikke kun militæret, men også landets økonomiske landskab. Presset på indenlandske stålproducenter vil stige, men samtidig er udsigterne på et boomende marked lovende. Det er stadig spændende at se, hvordan denne industri vil udvikle sig.