Trump og Putin i Alaska: Topmøde mellem håb og splittelse!

Trump og Putin i Alaska: Topmøde mellem håb og splittelse!

Den 15. august 2025 holder USA's præsident Donald Trump et møde med sin russiske kollega Vladimir Putin i Alaska. Målet med dette møde er at føre forhandlinger om en mulig fred i Ukraine-konflikten. Det er allerede bemærkelsesværdigt, at dette topmøde opvarmer det politiske humør i Washington og efterlader nationen splittet. Mens den demokratiske senator Jeanne Shaheen beskylder Trump for at undlade at indføre nye sanktioner mod Rusland, støtter den republikanske senator Lindsey Graham præsidentens strategi. Han tror på at løse konflikten fra en styrkeposition. Ifølge az-online.de kan topmødet få forskellige konsekvenser, såsom at Rusland beholder Donbas-regionen eller opgiver dele af Krimeizher og Zaporizhiason.

Hvad ser Putins krav ud til at være? Disse omfatter blandt andet Ukraines neutralitet, en reduktion af de ukrainske væbnede styrker og afgangen fra NATO-ambitionerne. En ophævelse af vestlige sanktioner og en tilbagetrækning fra fire delvist besatte regioner er også på dagsordenen. Men Trump har også givet en klar udmelding: Han giver Putin en frist på 50 dage til at nå til enighed, ellers vil der være 100 procent told på alle Ruslands handelspartnere, som zdf.de report.

Politiske spændinger og militære forberedelser

Midt i disse diplomatiske bestræbelser er militær aktivitet i Ukraine steget. Natten efter Trumps kommentarer om hans samtaler med Putin indledte den russiske hær et massivt angreb på Ukraine med 728 droner og 13 missiler. Trump selv bemærkede, at disse telefonopkald med Putin var af ringe betydning, mens han kritiserede Ruslands fortsatte angreb. I mellemtiden kræver den føderale forsvarsminister Boris Pistorius, at andre NATO-partnere også aktivt bidrager til at finansiere Patriot-luftforsvarssystemerne, hvilket viser, hvor alvorligt sikkerhedssituationen i Østeuropa tages.

Hvordan vil NATO positionere sig i denne konflikt? NATOs generalsekretær Mark Rutte har allerede inden det kommende topmøde udtalt, at det handler om at teste Putins seriøsitet. Til det formål vil Ukraine, som burde være mere involveret i forhandlingerne, ikke deltage i mødet, hvilket fremkalder skarp kritik. Friedrich Merz fra CSU opfordrer den ukrainske præsident Zelensky til at deltage og har organiseret et virtuelt møde med Trump og Zelensky den 13. august for at lægge pres på Rusland.

Stemmer fra den amerikanske kongres og NATO

Stemningen i den amerikanske kongres er også delt. Mens nogle senatorer, herunder Graham og Richard Blumenthal, arbejder på en sanktionspakke med toldsatser på op til 500 procent mod Rusland, har Trump endnu ikke taget stilling til disse forslag. Militærekspert Nico Lange advarer om, at Trump ikke vil sikre Europas sikkerhed og i stedet bør øge presset på Putin. I baggrunden udtrykker tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon også skepsis over for sanktionerne og ser ingen national sikkerhedsinteresse for USA i Ukraine-konflikten.

Den geopolitiske situation kompliceres yderligere af Ruslands holdning, som ikke ønsker at give nogen indrømmelser for sin position, samt af NATO's bekymringer, som opfordrer Rusland til at deeskalere. Præsident Putin har afvist invasionsfrygten som ubegrundet og ser, at USA har en pligt til at gå på kompromis, mens vestlige lande skal blive enige om en klar linje over for Moskva, som [br.de](https://www.br.de/nachrichten/deutschland-welt/ukraine-kritik-die-positionen-von-usa-nato-und-russland,not-Cund-russland.