Rottepest i Kiel: Appel til borgerne – Sådan ser løsningen ud!

Rottepest i Kiel: Appel til borgerne – Sådan ser løsningen ud!

I Kiel, især i Gaarden- og Elmschenhagen-distrikterne, sætter øgede rottetilfælde beboerne i alarmberedskab. I 2022 dokumenterede renovationsselskabet i Kiel (ABK) og ordenskontoret over 300 rottesager, hvoraf omkring halvdelen kom fra Gaarden-distriktet. Borgmester Ulf Kampf (SPD) appellerede indtrængende til borgerne om ikke at tilbyde gnaverne mad og henviste til det pædagogiske arbejde, der allerede er udført. På trods af indførelsen af ​​bøder for overtrædelser af affaldsbortskaffelse og revision af rottevedtægten er mange beboere stadig meget desperate over rotteproblemet. KN Online rapporterer, at talrige andre tyske byer også kæmper med rotteangreb.

Et kig på tiltagene i andre byer viser, at affaldsproblematikken ofte er i centrum for rottebekæmpelsen. I Freiburg er der f.eks. hyppige klager, der hovedsageligt skyldes forkert bortskaffelse af affald. Byen har her nedsat en central faggruppe, der mødes månedligt og sørger for, at affaldsindsamlingsstederne bliver tjekket. Yderligere beholdere og nedskæring af planter omkring indsamlingssteder bør også hjælpe med at løse problemet. Et pilotprojekt for videoovervågning af affaldsindsamlingssteder viser, hvor innovative tilgangene er.

Innovative løsninger

I Salzgitter betragtes affaldssituationen derimod som hovedproblemet for rotteangreb. Sundhedsafdelingen udfører målrettede kontroller i berørte bygninger og opretholder kommunikationen med boligforeninger og ejere for at komme mere effektivt videre. Derudover indberettes alle rotteobservationer centralt til sundhedsafdelingen, så de kan handle hurtigt.

Et særligt højdepunkt er Eningen unter Achalm, som er afhængig af intelligente, miljøvenlige lokkemadskasser. Disse kasser tæller antallet af rotter og giver værdifulde data til målrettet brug. Det betyder, at målene kan justeres præcist. Konklusionen fra disse eksempler viser, at der ikke findes nogen simpel mirakelkur mod rotteangreb. Snarere har en by som Kiel brug for et koncept, der kombinerer forskellige tilgange og har vedholdenhed.

Fødekildernes rolle

Federal Environment Agency understreger, at byer har brugt rottegift i årtier, men rottebestanden forbliver ofte stabil eller endda stiger. Faktorer som global opvarmning, urbanisering og en voksende bybefolkning bidrager til problemet. KaRMa-kampagnen, der støtter kommuner, har til formål at gøre byer uattraktive for rotter. Et centralt punkt er at reducere fødeforsyningen til dyr i parker, legepladser og kloaksystemer. Forbedret håndtering af affald og fødevarer er derfor afgørende. Der kan ydes et effektivt bidrag ved at fjerne vilde affaldsdepoter og lukke for adgang til bygninger. Føderale Miljøagentur rapporterer, at målet "Ingen mad, ingen rotter!" er afgørende for bæredygtig rotteforvaltning.

Derudover advarer eksperter om de farer, som rotter og de almindelige giftlokker udgør. Hvert rottepar kan producere op til 1.200 afkom om året. Der er anslået 350 millioner rotter i Tyskland, som ikke kun skader landskaber, men også kan overføre sygdomme som salmonella og tuberkulose. For at beskytte miljøet og borgernes sundhed er lovbestemmelser nødvendige for at forhindre, at giftlokket kommer i kontakt med vandkredsløbet. Kommunal direkte rapporterer, at innovative løsninger såsom ToxProtect lokkemadsbeskyttelsesboksen allerede bliver brugt med succes i flere byer til bæredygtig kontrol af rottebestanden.