Chok i Kiel: Anti-israelske slogans i delstatsparlamentet - protest eller hærværk?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 7. oktober 2025 blev anti-israelsk graffiti opdaget på delstatsparlamentet i Kiel, to år efter Hamas-angrebet.

Am 7. Oktober 2025 wurden in Kiel anti-israelische Schmierereien am Landtag entdeckt, zwei Jahre nach dem Hamas-Angriff.
Den 7. oktober 2025 blev anti-israelsk graffiti opdaget på delstatsparlamentet i Kiel, to år efter Hamas-angrebet.

Chok i Kiel: Anti-israelske slogans i delstatsparlamentet - protest eller hærværk?

Den 7. oktober 2023, toårsdagen for det ødelæggende Hamas-angreb på Israel, blev murene i delstatsparlamentet i Kiel overhældt med anti-israelske slogans. Ukendte gerningsmænd sprøjtede adskillige graffiti i løbet af natten, herunder udtalelser som "Fra floden til havet" og "Befri Gaza". De i alt 15 tegninger blev sandsynligvis opdaget omkring midnat, mens sikkerhedsvagten var i gang med sit rutinetjek. Det skete i et miljø, hvor israelske flag vajede i Slesvig-Holsten for at mindes ofrene for angrebet.

Som Stern rapporterer, var dette farveangreb ikke kun et udtryk for hærværk, men også et tegn på dybere sociale spændinger. Statsparlamentets formand Kristina Herbst fordømte på det kraftigste graffitien og understregede, at sådanne politiske budskaber har deres plads i den demokratiske dialog, men ikke på væggene i et parlament. Hun meddelte, at delstatens parlament ville gennemgå sikkerhedskoncepterne og mulige beskyttelsesforanstaltninger udendørs.

Erindringens relevans

Remembrance Day mindes den værste massakre i Israels historie, hvor omkring 1.200 mennesker blev dræbt og adskillige andre blev kidnappet i Gaza-striben. Selv to år efter angrebet er 47 gidsler stadig tilbageholdt af Hamas, og mindst 25 af dem er allerede døde ifølge det israelske militær.

Begivenhederne blev også kommenteret af andre journalister, såsom historikeren Tom Segev. I sine udtalelser kritiserede han Gaza-krigen, som han ser som uberettiget. Denne diskussion om skyld og ansvar tages op igen og igen i den nuværende situation, også i forbindelse med sociale reaktioner verden over.

Et problem i hele Europa

Graffitien kastede lys over stigende antisemitiske hændelser i Europa, som er steget markant siden Hamas-angrebet. Ifølge bpb er pro-palæstinensiske demonstrationer i forskellige byer ofte ledsaget af antisemitiske slogans. Berlin-Neukölln og andre byer var vidne til offentlige fejringer, der brød ud efter terrorangrebene, hvilket kun øgede bekymringerne for den jødiske befolknings sikkerhed.

Ifølge en undersøgelse steg antallet af antisemitiske hændelser i Tyskland med 80 procent i 2023 sammenlignet med året før. Disse alarmerende statistikker gør det klart, at antisemitisme fortsat er et virulent problem, som ikke aftager selv i kølvandet på konflikten.

Politiet i Kiel efterforsker graffitien for skade på ejendom og har tilkaldt det statslige sikkerhedsagentur. Det er stadig uklart, om forbrydelsen blev fanget af overvågningskameraer. Det offentlige rum bliver derfor i stigende grad skueplads for politiske konflikter, der rækker langt ud over lokale dimensioner.

Politikere står over for udfordringen med at regulere disse ekstreme meningsytringer i det offentlige rum uden at bringe ytringsfriheden i fare. En balancegang, der allerede er iværksat i andre europæiske lande, såsom Frankrig og Storbritannien. Der er diskussioner der om forbuddet mod visse pro-palæstinensiske slogans og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for jødiske borgere.