Hamburg stemmer: klimaneutralitet eller basisindkomst – hvad nu?
Den 12. oktober 2025 skal 1,3 millioner indbyggere i Hamborg stemme om to folkeafstemninger om klimaneutralitet inden 2040 og en basisindkomst.

Hamburg stemmer: klimaneutralitet eller basisindkomst – hvad nu?
Næste søndag, den 12. oktober 2025, opfordres borgerne i Hamborg til at stemme om to vigtige folkeafstemninger: "Hamburg Future Decision" om klimaneutralitet og "Hamburg tests basic income"-projektet. Omkring 1,3 millioner stemmeberettigede vil have mulighed for at afgive deres stemmer, og afstemningen vil finde sted på 185 steder i hele byen fra klokken 8.00 til 18.00. Alle, der vil vide, hvordan det blev, kan følge stemmeoptællingen live på Statistikkontoret Nords resultatportal, mens de første betryggende resultater afventes.
Den første folkeafstemning har til formål at gøre Hamborg klimaneutral i 2040, fem år tidligere end i øjeblikket fastsat ved lov. Lovforslaget indeholder obligatoriske årlige lofter for udledning af kuldioxid og en væsentlig reduktion af biltrafikken. Initiativet er støttet af en mangfoldig blanding af miljø- og sociale foreninger, herunder Fridays for Future, Nabu og Hamborg Lejerforening. Deres krav omfatter blandt andet en landsdækkende hastighedsgrænse på 30 og fuldstændig elektrificering af transporten. NDR rapporterer, at en rapport attesterer foranstaltningernes gennemførlighed, men advarer mod de nødvendige drastiske skridt.
Splittelse i politik
Den politiske reaktion på "beslutningen for fremtiden" er delt. En bred alliance, som omfatter repræsentanter for SPD, CDU, FDP og fagforeninger, har opfordret til et nej. Verden fremhæver, at SAGA, det største kommunale boligselskab i Tyskland, frygter ekstraomkostninger på 1,5 milliarder euro som følge af at fremrykke klimamålene, hvilket kan have en negativ indvirkning på huslejen. Indførelsen af en hastighedsgrænse på 30 km/t ses også kritisk på, da det kan forringe brandvæsenets indsatstider og dermed bringe borgernes sikkerhed i fare.
På den anden side støtter det statslige Grønne Parti folkeafstemningen, selvom nogle medlemmer af borgerskabet er kritiske over for denne foranstaltning. Borgmester Peter Tschentscher skrev ikke under på valgopkaldet, og den anden borgmester, Katharina Fegebank, er også skeptisk over for initiativerne.
Ubetinget grundindkomst i Hamborg
Den anden folkeafstemning omhandler modelprojektet "Hamburg tester grundindkomst", som har til formål at give omkring 2.000 indbyggere i Hamborg omkring 1.350 euro om måneden plus sygesikring over tre år. Tanken bag er at forske i de sociale og økonomiske effekter af en ubetinget grundindkomst under reelle forhold. Et lignende pilotprojekt har allerede fundet sted i Finland og Holland.
Den forventede pris for byen er anslået til omkring 50 millioner euro, hvis projektet skulle starte i 2027. På trods af de forventede positive effekter på livskvaliteten advarer kritikere om, at et sådant projekt kan opfattes som at sende et forkert signal i tider med mangel på faglært arbejdskraft.
En vigtig regel gælder for begge folkeafstemninger: De får kun succes, hvis mindst 20 procent af de stemmeberettigede er enige, og antallet af ja-stemmer overstiger antallet af nej-stemmer. Fredag havde 442.517 borgere, hvilket svarer til 33,6 procent af de stemmeberettigede, allerede deltaget i brevafstemningen. Så presset er højt og de kommende dage er afgørende for byens fremtid.
Søndag vil ikke kun tage stilling til den gennemsigtige klimabeskyttelsespolitik, men også om den økonomiske sikkerhed for borgerne i Hamborg. En spændende weekend venter forude, og håbet om en miljøvenlig og socialt retfærdig fremtid hænger i en tynd tråd.