Mod fremtiden med plasmalyse: brintproduktion uden CO₂!

Mod fremtiden med plasmalyse: brintproduktion uden CO₂!

Hvad sker der i tysk brintforskning? En ny tilgang kan fremme energiomstillingen betydeligt. Den østtyske procesPlasmalysefor brintproduktion viser lovende resultater og kan revolutionere energibehovet her i landet. Forsker vedr Leibniz Institut for Plasmaforskning og -teknologi (INP) i Greifswald arbejder på denne innovative metode, der spalter metan i brint og fast kulstof. Med et energiforbrug på kun omkring 12 kWh pr. kilogram brint, kræver plasmalyse væsentligt mindre elektricitet end konventionelle elektrolyseprocesser, som i dag bruger mellem 40 og 80 kWh.

Men plasmalyse har endnu mere at tilbyde: Denne proces producerer ingen CO₂-emissioner, og det faste kulstof, der produceres som et biprodukt, kan bruges i forskellige industrier. Processen, der ideelt set drives med klimaneutral metan fra biogas, kan fungere som nøglen til klimaneutral energiforsyning og industri. Det kunne også give mulighed for at producere brint direkte om bord på skibe, hvilket ville gøre transporten af ​​brændstof meget lettere.

Forskellige procedurer, ét mål

Brint overvejesNøgleteknologitil dekarbonisering inden for industri, transport og energiforsyning. Der findes forskellige metoder til fremstilling af brint, såsom dampreformering af naturgas, elektrolyse af vand og termokemiske processer. Specielt Plasmalyse har potentiale til at fungere som et miljøvenligt alternativ, da det ikke kun er mere energieffektivt end traditionelle processer som dampreformering, men heller ikke forårsager skadelige CO₂-udledninger. I stedet er den afhængig af vedvarende råvarer og beskytter miljøet betydeligt. Ingenieur.de understreger, at plasmaprocesser er meget populære både med hensyn til produktion og effektivitet.

Tyskland kræver i øjeblikket 55 til 60 terawatt-timer brint årligt, hvoraf størstedelen er grå brint, hvis produktion er skadelig for miljøet. Forbundsregeringen har sat sig som mål at erstatte mellem 40 og 75 terawatt-timer grønt brint i 2030. Forskningsprojektet om plasmalyse vil modtage solide 4 millioner euro i finansiering fra EU-midler fra Mecklenburg-Vorpommern Merkur rapporteret.

Potentiale og udfordringer

Udfordringen ligger dog i den hurtige og effektive implementering af nye teknologier. Ifølge en undersøgelse fra Potsdam Institute for Climate Impact Research blev mindre end 10 % af de annoncerede projekter til produktion af grøn brint gennemført i 2023. Fremadrettet er det stadig at se, hvordan markedsforholdene og politiske beslutninger vil udvikle sig. Føderale økonomiminister Katherine Reiche forfølger en teknologi-åben tilgang til energipolitik for at muliggøre maksimale fremskridt.

En anden bemærkelsesværdig detalje vedrører de planlagte projekter i brintsektoren: Virksomheder planlægger i øjeblikket en samlet produktion på 11,3 GW, hvilket endda overstiger den nationale brintstrategis mål på 10 GW. Med den rette politiske vilje kunne kursen sættes mod bæredygtig og effektiv brintproduktion, der ikke kun tjener klimamål, men også fremmer økonomisk vækst. Sådan fungerer det Graforce fra Berlin om passende teknologier, der muliggør omkostningseffektiv og energieffektiv brintproduktion.

Sammenfattende skal det bemærkes, at plasmalyse er en innovativ og lovende metode til at transformere brintproduktion og derfor kunne yde et væsentligt bidrag til energiomstillingen. Med et klart fokus på bæredygtighed og teknologiske fremskridt vil fremtiden for brintteknologi fortsat være spændende i Tyskland.