Lærermangel i MV: 397 stillinger ubesatte – Hvad betyder det for eleverne?
Mecklenburg-Vorpommern kæmper med lærermangel: 397 stillinger er ubesatte, reformer er ved at blive planlagt for at øge dets tiltrækningskraft.

Lærermangel i MV: 397 stillinger ubesatte – Hvad betyder det for eleverne?
Den 8. september vender elever i Mecklenburg-Vorpommern tilbage til klasseværelset efter sommerferien. Men mens roen i skolen langsomt vender tilbage, ser situationen for lærerne alt andet end rosenrød ud. Ifølge Borkener Zeitung er der i øjeblikket opslået 397 lærerstillinger, hvoraf tragisk nok er 392 permanente og derfor særligt alarmerende. I lyset af denne prekære situation vil de endelige rekrutteringstal blive præsenteret på et statsligt pressemøde den 9. september.
Problemet med lærermangel er ikke nyt. Berørte skoler må ofte ty til lærervikarer, hvilket dog ikke garanterer den ønskede kvalitet i undervisningen. Selvom ressourcerne til lærervikarer er tilstrækkelige, kan de ikke forhindre undervisning i at blive aflyst. Education and Science Union (GEW) taler om enorme udfordringer, især fordi flere og flere ældre lærere går på pension, og antallet af nystartede er for lavt. Formanden for statens elevråd, Felix Wizowsky, kræver så meget desto mere en drastisk forbedring af situationen, som efter hans mening er blevet ved med at forværre de sidste ti år.
Reform af læreruddannelsen
I kampen mod manglen på lærere har delstatsregeringen nu indført en ny lov om læreruddannelse, som NDR rapporterer. Videnskabsminister Bettina Martin (SPD) håber, at denne reform vil reducere frafaldet på læreruddannelserne. Op mod 70 % af de studerende dropper deres studier – en sand anstødssten for uddannelse. Reformen har til formål at modvirke denne tendens ved at sænke forhindringer og gøre studier mere attraktive samlet set.
Den nye lovgivning indeholder blandt andet en afskaffelse af differentieringen mellem lærere for regionsskoler og gymnasier. Dette skal gøre det nemmere for studerende fra andre discipliner at tage springet ind i lærerfaget. Reformen, som bliver finansieret med 25 millioner euro frem til 2030, skal dog først træde i kraft ved udgangen af 2025. Undervisningsminister Simone Oldenburg (Die Linke) understreger det presserende behov for handling: Der vil være brug for over 5.000 nye lærere i 2030, men kun 2.400 vil blive uddannet.
Konsekvenserne af lærermanglen
En bæredygtig strategi for at øge lærerprofessionens attraktivitet er absolut nødvendig. Diskussionen om et "krybende tab af uddannelseskvalitet" bliver højere og højere, efterhånden som færre lærere forårsager flere lektionsaflysninger. Den "Digitale Statsskole" ses også stadig som en mulig tilgang til at afhjælpe lærermanglen.
Erfaringerne viser, at vejen ind i lærerfaget ikke opleves som attraktiv nok. Mange lærere ender med at arbejde længere end nødvendigt, hvilket har en negativ indvirkning på skolesystemet. Det konstante fald i kvalificerede lærere repræsenterer en central udfordring. Det skal derfor vise sig, om de planlagte tiltag vil bære tilstrækkelig frugt til at forhindre det forestående lærerkaos.