Ny vandlov i MV: Drikkevandspriserne stiger!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Mecklenburg-Vorpommern vedtager en ny statsvand- og kystbeskyttelseslov for at håndtere klimaændringer og stigende vandpriser.

Mecklenburg-Vorpommern beschließt neues Landeswasser- und Küstenschutzgesetz zur Bewältigung des Klimawandels und steigenden Wasserpreisen.
Mecklenburg-Vorpommern vedtager en ny statsvand- og kystbeskyttelseslov for at håndtere klimaændringer og stigende vandpriser.

Ny vandlov i MV: Drikkevandspriserne stiger!

I Mecklenburg-Vorpommern er der betydelige ændringer i den måde, vandressourcerne bruges på, hvilket er blevet særligt nødvendigt på grund af klimaændringer. Den 24. juni 2025 vedtog regeringen den nye lov om statens vand- og kystbeskyttelse. Landbrugs- og miljøminister Till Backhaus (SPD) præsenterede eftertrykkeligt lovens nøglepunkter i Schwerin Slot. Loven skal efter planen træde i kraft ved udgangen af ​​året og vil blive debatteret inden delstatsparlamentets sommerferie. Behovet for klimaændringer og stigende vandpriser var afgørende for reformen, som også skal regulere vandforbruget i landbrugssektoren.

De nye regler slår fast, at vand ses som en værdifuld ressource, der både skal beskyttes og bruges sparsomt. En familie på fire skal snart forberede sig på stigende drikkevandspriser - omkring 15 euro mere om året skal betales. Derudover stiger prisen på liter drikkevand med næsten en øre. Især landmændene mærker påvirkningen, da de i fremtiden skal betale gebyrer for vandindvinding: 2 øre pr. kubikmeter fra overfladevand - som vandløb og søer - og 6 øre pr. kubikmeter fra grundvand.

Ressourcebeskyttelse og investeringer

Innovationerne omfatter også incitamenter til vandbesparende kunstvandingsmetoder for at støtte landmændene. Desuden etableres en fem meter bred beskyttelsesstribe omkring agerjord, hvor gødskning ikke er tilladt. Med disse tiltag håber delstatsregeringen at generere omkring 11 millioner euro årligt. Disse indtægter bør løbe ind i forskellige beskyttelsesprojekter, såsom grundvandsbeskyttelse og fornyelse af målepunkter.

Men udfordringerne er betydelige: stigende havniveauer og stadig hyppigere storme kræver også opførelse af nye kystforsvarssystemer. Landbruget lider også af tørke, hvilket får mange landmænd til at pumpe grundvandet ud. Det er usandsynligt, at landet opfylder EU's vandrammedirektivs mål om god tilstand for alle vandområder inden 2027. Dette direktiv giver de juridiske rammer for bæredygtig anvendelse af alle vandressourcer og sikrer, at vandet er beskyttet som en generelt tilgængelig, men begrænset ressource. Politisk set ses gennemførelsen af ​​dette direktiv som en vigtig del af miljøbeskyttelsen og skal fremskyndes hurtigst muligt for at modvirke virkningerne af klimaændringer, der bringer vandressourcerne i fare.

Betydning for regionen

Vand er ikke kun afgørende for drikkevandsforsyningen, men også afgørende for landbrug, industri og lokale økosystemer. EU har vedtaget forskellige direktiver for at sikre og dække vandkvaliteten. Nitratdirektivet og badevandsdirektivet sikrer blandt andet, at vandressourcer ikke kun er vigtige for mennesker, men også for flora og fauna. I de senere år har bekymrende vejrbegivenheder som oversvømmelser og tørke understreget, hvor presserende reformer er.

I den sammenhæng bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er at inddrage alle interessenter i diskussionen om vandforbrug. Denne udfordring for samfundet som helhed, hvor landbrug, industri og befolkning deltager, er afgørende for at sikre en bæredygtig vandforvaltning af høj kvalitet i fremtiden.