Putins tankproduktion: Hvor mange T-90M'er er der egentlig i brug?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

En undersøgelse fremhæver Ruslands militære kapaciteter, samtidig med at den rejser tvivl om tankproduktion i Ukraine-konflikten.

Eine Studie hebt Russlands Rüstungsfähigkeit hervor, während Zweifel an der Panzerproduktion im Ukraine-Konflikt geäußert werden.
En undersøgelse fremhæver Ruslands militære kapaciteter, samtidig med at den rejser tvivl om tankproduktion i Ukraine-konflikten.

Putins tankproduktion: Hvor mange T-90M'er er der egentlig i brug?

En tankproduktionsstorm udspiller sig i Rusland, da analytikere stiller spørgsmålstegn ved, hvad alle disse forsvarsressourcer egentlig er nødvendige til. En ny undersøgelse foretaget af Conflict Intelligence Team (CIT) skitserer et optimistisk perspektiv på produktionshastigheden af ​​T-90M-tankene, som kan være højere end tidligere antaget. Ifølge undersøgelsen kan den årlige produktion af T-90M-tanke stige til op til 300 enheder, selvom analytikere ser på dette med skepsis. Michael Gjerstad, en anerkendt analytiker, vurderer, at der er blevet produceret færre end 200 kampvogne siden krigens start, mens CIT her satser på, at der blev produceret mindst 540 til 630 T-90M kampvogne.

Men hvor mange af disse kampvogne når egentlig frem? Over 130 af de producerede T-90M-tanke er nu blevet ødelagt, mens anslået 410 til 500 er i aktiv tjeneste. Dette tegner sig for omkring 15 procent af de kampvogne, der i øjeblikket er i frontlinjen. I begyndelsen af ​​den ukrainske krig havde Rusland 65 til 85 T-90M kampvogne, samt op til 420 ældre versioner, hvilket i alt udgør omkring 435 til 465 kampvogne af alle modifikationer.

Hvor realistisk er estimatet for produktionen?

Mens nogle eksperter som Gjerstad og Pavel Luzin tvivler på Ruslands langsigtede produktionskapacitet, forbliver CIT optimistisk og anser T-90M's produktionshastighed for at være konsekvent solid. Uoverensstemmelsen mellem estimaterne rejser spørgsmålet om, hvorvidt Rusland faktisk har kapacitet til ikke blot at følge med i våbenkapløbet, men også til at score afgørende point. Det store antal produktionstal tyder på, at der foregår et strategisk spil her, hvis mål stadig er uklart. Hvad præcis planlægger Rusland at gøre med disse tankressourcer?

Midt i disse usikkerheder er det imidlertid afgørende at erkende, at sådanne militære strategier altid er politisk motiverede. Våbenproduktion kan tjene som et middel til at demonstrere magt eller konsolidere interne strukturer, mens den usikre situation i Ukraine fortsætter.

Et kig på de politiske konsekvenser

Hvad betyder alt dette for den geopolitiske situation? Det er stadig uvist, om Rusland rent faktisk har kapaciteten og de strategiske intentioner til at opretholde sit produktionsniveau i de kommende år. Den nuværende situation kunne tolkes både som et advarselssignal for andre magter og som endnu et kompliceret kapitel i Ukraine-konfliktens historie.

Dette bringer os fuld cirkel: Bag tallene og statistikken er der en menneskelig komponent, som ikke bør undervurderes. Mange menneskers skæbner på begge sider påvirkes af disse beslutninger. De næste par måneder vil vise, hvordan denne dynamiske situation udvikler sig, og hvilke langsigtede konsekvenser det kan få for regionen og videre. Der er et gammelt ordsprog: "Håbet dør sidst." Hvorvidt det gælder for Rusland, skal vise sig.