Plejehjem i Hameln: Lukning truer – finanskrise i sundhedsvæsenet!

Plejehjem i Hameln: Lukning truer – finanskrise i sundhedsvæsenet!

I de senere år har der været en alarmerende udvikling i plejebranchen i Tyskland: Flere og flere faciliteter er under massivt økonomisk pres. Curanum Weserbergland center for pleje og omsorg i Hameln har nu meddelt, at det lukker dørene. Dette er endnu et bekymrende tegn i en allerede anspændt situation, forværret af stigende omkostninger og mangel på kvalifikationer. Dewezet rapporterer, at Leben am Park-faciliteten i Hameln også er berørt af plejekoncernen Argentums insolvens, som blev anmeldt den 1. april 2023.

Situationen er ikke kun dramatisk lokalt. Ifølge Care Employers Association (AGVP) indgav en kæmpestor 1.200 plejefaciliteter sig konkurs i 2023/24. De berørte lokaliteter er noteret på et kort med titlen "Hjemmedød Tyskland". Det gennemsnitlige bidrag for beboere i det første år er 2.984 euro, hvilket repræsenterer en høj økonomisk byrde. Det sker i en tid, hvor brugen af ​​socialhjælp til bopladser er konstant stigende, da pensioner ofte ikke rækker til at dække udgifterne.

Hovedårsagerne til krisen

Årsagerne til denne prekære situation er forskellige. Ud over den konstante mangel på kvalificeret arbejdskraft, som bringer mange faciliteter i knæ, stiger personale- og materialeomkostningerne også. daglige nyheder peger på, at flere og flere store plejehjemsoperatører som Dorea, Curata og Hansa-koncernen skal indgive konkursbegæring. Mindre anlæg er særligt ramt, som for eksempel Ursula Lambertz-huset i Kalterherberg, der kæmper med 38 pladser, hvoraf kun 17 i øjeblikket er besat.

Boligbestyrer Andreas Nowack melder om en lang venteliste, men boligen er fortsat presset på grund af truslen om insolvens. Over en tredjedel af plejehjemmene går allerede med tab, og mange kan kun fungere økonomisk, hvis de er mindst 98 % besatte. Men virkeligheden er en anden: Behovet for pleje er stigende, mens hele 100.000 plejepersonale mangler.

Finansiering og forhandlingers rolle

Et centralt problem er de lange sagsbehandlingstider for tilskud fra myndighederne. Institutionerne skal ofte betale forud og vente op til ni måneder på, at midlerne bliver godkendt. De ansvarlige ser sygeplejekassernes betalingsadfærd som en hovedårsag til de økonomiske vanskeligheder. AGVP kræver endda strafrenter fra betalere på grund af forsinkelserne.

Udbydernes vanskeligheder forværres yderligere af takstbindingen, som siden september 2022 har fastsat, at plejehjem skal betale efter taksten. Mens større non-profit organisationer som Røde Kors er lidt mindre presset, fordi de ikke skal generere høje afkast, bliver mindre og private udbydere ofte efterladt.

For at holde sig flydende bryder faciliteter som Ursula Lambertz-huset ny vej. Det er tilsyneladende planen at udvide til 80 pladser, men også her stiger byggeomkostningerne. For at blive mere attraktive som arbejdsgiver er de afhængige af incitamenter som en velkomstbonus på 1.000 euro, jobcykler og fitnessklubmedlemskaber for at tiltrække nye medarbejdere. I betragtning af de igangværende vanskeligheder er der fortsat bekymring for, at mange faciliteter fortsat er i fare og måske bliver nødt til at lukke, hvilket ville have alvorlige konsekvenser for berørte beboere.

Den allerede prekære situation viser tydeligt, at sygeplejesektoren i Tyskland har et presserende behov for at blive reformeret. Stigende omkostninger, akut mangel på kvalificeret arbejdskraft og pres på faciliteterne udgør udfordringer ikke kun for udbyderne, men frem for alt for de mennesker, der er afhængige af disse vigtige tjenester. Det er tilbage at håbe, at der kan findes passende løsninger, før endnu flere boliger må lukke dørene.