Steinmeier opfordrer til generel obligatorisk militærtjeneste: vej til en stærk Bundeswehr!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forbundspræsident Steinmeier opfordrer til generel tjenestepligt på 70-året for grundlæggelsen af ​​Bundeswehr. Debat om personalebehov og værnepligt.

Bundespräsident Steinmeier fordert eine allgemeine Dienstpflicht zum 70. Gründungstag der Bundeswehr. Debatte über Personalbedarf und Wehrpflicht.
Forbundspræsident Steinmeier opfordrer til generel tjenestepligt på 70-året for grundlæggelsen af ​​Bundeswehr. Debat om personalebehov og værnepligt.

Steinmeier opfordrer til generel obligatorisk militærtjeneste: vej til en stærk Bundeswehr!

Den 12. november 2025 fejrede Bundeswehr 70-året for sin grundlæggelse, en lejlighed der fik forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier til grundlæggende at reflektere. Ved det ceremonielle løfte, hvor 280 rekrutter svor deres loyalitet over for Forbundsrepublikken Tyskland, talte han eftertrykkeligt for en generel tjenestepligt, der omfatter både militærtjeneste og sociale missioner. I sin tale gjorde Steinmeier det klart, at en sådan obligatorisk periode ville være den mest retfærdige løsning på de aktuelle udfordringer. "Vi har brug for flere rekrutter og pålidelige procedurer for Bundeswehr," sagde forbundspræsidenten, som understregede, at der snart skulle tages skridt i denne retning med den nye militærtjenestelov.

Festlighederne omfattede også et tilbageblik på grundlæggelsen af ​​Bundeswehr den 12. november 1955, hvor daværende forsvarsminister Theodor Blank overrakte de første soldater deres udnævnelsesattester. "Da man oprettede Bundeswehr, var der ikke kun tidspres i begyndelsen, men op til 500.000 soldater skulle stilles til rådighed for den vestlige forsvarsalliance," huskede Steinmeier. I betragtning af den nuværende geopolitiske situation, især truslen fra Rusland, er en troværdig militær afskrækkelse afgørende.

Ressourceflaskehalse og personalemangel

Behovet for mere personale i Bundeswehr blev også understreget af forsvarsminister Boris Pistorius. Ifølge en udtalelse, der daglige nyheder offentliggjort, har regeringen akut brug for yderligere ressourcer og personale. Planen forudser at udvide Bundeswehr med 60.000 til 80.000 soldater for at reagere på de aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer. "Bundeswehr skal blive mere attraktiv," understregede Pistorius og pegede på højere økonomiske incitamenter til at tiltrække nye rekrutter.

En ny værnepligtslov, som stort set er frivillig, er på vej. Fra 2026 udsendes et spørgeskema til unge mænd for at måle deres interesse for frivillig værnepligt, mens kvinder også får mulighed for at tilmelde sig. Kritikere som André Wüstner fra Bundeswehr Association udtrykker dog bekymringer over den frivillige karakter og efterlyser bedre forberedelse til potentiel værnepligt.

Vejen til værnepligten | Diskussioner og krav

Den politiske diskussion om en eventuel tilbagevenden til værnepligten er taget til, især efter at Unionen krævede, at værnepligten automatisk genindføres, hvis det planlagte personelmål ikke nås. Værnepligten blev indført i Vesttyskland i 1956 og i DDR i 1962, men blev suspenderet i 2011. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har sat gang i debatten om Tysklands forsvarsevne.

Forsvarsminister Pistorius gjorde det klart, at der ikke kunne være nogen nem tilbagevenden til værnepligten. "Vi må finde ud af, hvordan vi kan styrke vores væbnede styrkers modstandskraft for at sikre fred og frihed," sagde han. Samtidig efterlyste Daniela Broda, formand for den tyske forbundsungdomsforening, mere medbestemmelse til de unge i diskussionen om værnepligt og værnepligt.

I sit bidrag til ceremonien roste Forbundsdagens præsident Julia Klöckner Bundeswehr som en "beskyttelsesmekanisme for vores frihed" og fremhævede dens tætte integration i demokratiet. I disse usikre tider er det klart, at diskussionen om værnepligt ikke kun er nødvendig, men også central for Tysklands fremtid.