Nordtyskere i klimaændringer: Alarmerende undersøgelsesresultater afsløret!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I en NDR-undersøgelse viser nordtyskere bekymrede holdninger til klimatilpasning og dens indvirkning på livet.

Norddeutsche zeigen in einer NDR-Umfrage besorgte Einstellungen zur Klimaanpassung und deren Auswirkungen auf das Leben.
I en NDR-undersøgelse viser nordtyskere bekymrede holdninger til klimatilpasning og dens indvirkning på livet.

Nordtyskere i klimaændringer: Alarmerende undersøgelsesresultater afsløret!

Klimaforandringer er ikke længere et abstrakt emne, men opfattes af folk i det nordlige Tyskland som en direkte trussel. Som en nylig undersøgelse af NDR viser, opfatter 86 % af de 21.713 adspurgte klimaændringer som meget alvorlige eller noget alvorlige. Det er primært bekymring (68 %) og hjælpeløshed (42 %), der bekymrer borgerne. Kun 13 % tillægger virkningerne af klimaændringer ringe betydning. Når man ser på de direkte konsekvenser, bliver pressen endnu tydeligere: 83 % af de adspurgte mærker allerede ændringer i deres miljø, især på grund af hyppigere hedebølger (57 %) og kraftig regn (50 %).

Et kig ud over grænserne viser, at den globale temperaturstigning oversteg 1,5 °C over det præindustrielle niveau for første gang i 2024, og denne tendens er alarmerende ikke kun for lande som Filippinerne og Tyrkiet, men også for os i Europa, hvor temperaturerne stiger dobbelt så hurtigt. Ifølge en analyse af Ipsos 74 % af befolkningen er bekymret over virkningerne af klimaændringer. Ikke desto mindre er faldet i den individuelle handling ledsaget af en vis resignation: 64 % erkender det som problematisk, men handler ofte ikke, fordi de mener, at deres personlige bidrag ikke kan gøre en afgørende forskel.

Opfordring til konkrete tiltag

Undersøgelsen viste også, at 71 % af borgerne mener, at politikker tager for lidt hensyn til klimatilpasning. Her vil en klar systemændring være nødvendig for at få situationen under kontrol. Respondenterne og eksperterne foreslår blandt andet en beskatning af klimaskadelige onlineleverancer og udbygning af vindenergi. Skattelettelser for regionale økologiske fødevarer står også øverst på ønskelisten.

Ifølge officielle optegnelser var året 2024 det varmeste i Tyskland siden målingerne begyndte, med skader fra hedebølger, tørke og oversvømmelser i Europa alene sidste sommer på 43 milliarder euro. Dette tal kan stige til omkring 125 milliarder euro i 2029, advarer Deutschlandfunk.

Tilpasninger til de nye realiteter

Klimatilpasning implementeres aktivt ikke kun i Tyskland, men også i internationale byer som København og Paris. Den føderale klimatilpasningslov, som har været i kraft siden juli 2024, opfordrer de enkelte føderale stater til at udvikle deres egne strategier til at håndtere virkningerne af klimaændringer. Kun kommunerne står med et rekordstort underskud på næsten 25 milliarder euro og har akut behov for at investere i tiltag.

Mange byer planlægger allerede foranstaltninger såsom drikkefontæner, varmebeskyttelsesplaner og innovative vandforvaltningsmetoder for at bekæmpe stigende varme. Projekter som svampebyprincippet sigter mod bedre at opbevare og bruge regnvand. Samtidig er fokus i landbruget på varmebeskyttelse af dyr og søgen efter varme- og tørkebestandige plantesorter.

Den konkrete gennemførelse af disse tiltag kan have mange positive effekter, men finanserne skal også sikres. Der vil være behov for i alt omkring 55 milliarder euro i 2030, og der er planlagt mindst 820 millioner euro i 2026 i handlingsplanen for naturlig klimabeskyttelse. Initiativerne er lovende, men vejen til effektiv klimatilpasning er fortsat stenet.