Slesvig-Holsten: Uddannelse i mellemfeltet – udfordringer og muligheder!

Slesvig-Holsten: Uddannelse i mellemfeltet – udfordringer og muligheder!

Slesvig-Holsten ligger på en ottendeplads blandt de tyske forbundsstater i den nuværende Education Monitor, en omfattende analyse udført af New Social Market Economy Initiative (INSM). Undersøgelsen evaluerer 98 indikatorer på tværs af forskellige indsatsområder og viser, at den nordtyske region klarer sig godt på nogle områder. Eksempelvis sikrer Slesvig-Holsten høj tidseffektivitet og skolekvalitet, hvilket afspejles i en lavere gentagelsesrate blandt eleverne, som ligger under landsgennemsnittet. Resultaterne var særligt overbevisende i skolens præstationstest, især i lytteforståelse, som indikerer god undervisningskvalitet, rapporterer stjerne.

På trods af disse positive aspekter er der også ulemper. Ifølge Education Monitor 2024 ligger Schleswig-Holstein på en tiendeplads ud af 16 forbundsstater, hvilket ikke lever op til forventningerne sammenlignet med andre forbundsstater. Regionen er nødt til at foretage forbedringer, især inden for videregående uddannelse og forskningsorientering. Tallene viser, at flere førsteårsstuderende forlader landet, end der kommer til. Derudover ligger doktorgraden under landsgennemsnittet. Denne udfordring kan skyldes demografiske ændringer og universiteternes manglende tiltrækningskraft.

Styrker og svagheder på uddannelsesområdet

Med en andenplads i tidseffektivitet og en fremragende arbejdsgiverkvote i det erhvervsforberedende år (67,5 % mod 51,9 % på landsplan) kan Slesvig-Holsten score point i form af uddannelsesfattigdom og indtager her en fjerdeplads. Skolekvaliteten opnåede også en vurdering over gennemsnittet, især niendeklassernes læsefærdigheder. Der mangler dog inputeffektivitet, hvor Slesvig-Holsten indtager sidstepladsen. Andelen af ​​videnskabeligt og kunstnerisk personale kan være højere, og investeringsraterne er lave. I kategorien universitet/MINT indtager regionen næstsidste pladsen, hvilket gør det så meget desto mere presserende, at der træffes tiltag for at forbedre den.

En fornyet analyse af tallene viser, at der er et presserende behov for handling i finansieringsinfrastrukturen og digitaliseringen. Med en fuldtidskvote på kun 42,1 % for børn og 31,9 % for folkeskoleelever er Slesvig-Holsten her markant underrepræsenteret sammenlignet med andre forbundsstater. Digitalt udstyr lader også meget tilbage at ønske, hvilket understreger behovet for investeringer på disse områder.

Digitale medier i undervisningen

Der er dog en positiv udvikling i integrationen af ​​digitale medier i undervisningen. Institut for Kvalitetsudvikling på Skoler i Slesvig-Holsten (IQSH) har lanceret den online testplatform LeOniE.SH, som giver nemmere adgang til prøver for klassetrin 3 til 10. Disse test er baseret på VERA-testhæfterne fra tidligere år og giver præcis information om læringsniveauer. Lærere kan bruge dette til specifikt at identificere styrker og svagheder i klassen og yderligere forbedre kvaliteten af ​​undervisningen. Målet er løbende at forbedre undervisnings- og læringsprocessen og sætte signaler om nødvendige tilpasninger.

Overordnet står Slesvig-Holsten over for udfordringen med at bygge videre på sine styrker og samtidig tage fat på sine svagheder. Investeringer i førskoleundervisning, sprog- og læsestøtte og digital infrastruktur er afgørende for bæredygtigt at forbedre uddannelseslandskabet i landet og dermed stoppe udvandringen af ​​unge talenter. En bred diskurs om fremtidens uddannelse i Slesvig-Holsten er påkrævet - for her er stadig et stort potentiale, som skal udnyttes.

For yderligere information om resultaterne af uddannelsesmonitoren og de specifikke indsatsområder, besøg hjemmesiden INSM og den Slesvig-Holstens delstatsregering.